Billund Lufthavn: Usikkerhed om rejsevejledninger holder flytrafikken skakmat

Ét af de mange besøg af Antonov 124 til Cargo Center Billund - Foto: Billund Lufthavn

I september 2020 havde Billund Lufthavn kun 19,4 procent passagerer af, hvad der var i september sidste år. Usikkerheden omkring de ugentlige opdaterede rejsevejledninger afholder de ferierejsende fra at booke en flyrejse, og samtidig efterlader rejsevejledningerne de erhvervsrejsende med stor forvirring. Men på cargosiden i Billund Lufthavn må Corona se sig slået, da der i den her måned er vækst i luftfragt.

Usikkerhed om rejsevejledninger holder flytrafikken skakmat
1.10.2020 13:05:39 | Billund Lufthavn
I september 2020 havde Billund Lufthavn kun 19,4 procent passagerer af, hvad der var i september sidste år. Usikkerheden omkring de ugentlige opdaterede rejsevejledninger afholder de ferierejsende fra at booke en flyrejse, og samtidig efterlader rejsevejledningerne de erhvervsrejsende med stor forvirring. Men på cargosiden i Billund Lufthavn må Corona se sig slået, da der i den her måned er vækst i luftfragt.

Ét af de mange besøg af Antonov 124 til Cargo Center Billund.
Passagerstrømmen i Billund Lufthavn er langt fra, hvordan den var sidste år. I september i år er der gået 71.625 passagerer igennem terminalen, hvorimod der sidste år gik 369.954 passagerer igennem.

I løbet af sommerferien så situationen ellers ud til at vende mod det bedre, men ustabile rejsevejledninger sætter en bremse i ferietrafikken. Og usikkerheden om rejsevejledningerne sender virksomhederne ud i forsigtighedsprincipper, der også begrænser erhvervsrejserne – på trods af, at erhvervsrejser er anerkendelsesværdige formål, og derfor gerne må rejse til de ”orange” lande

– Danmark er i en situation, hvor vi er nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at få gang i erhvervsrejserne igen, 800.000 danske jobs er afhængige eksporten til udlandet. I luftfartens genstartsteam har vi anbefalet regeringen at arbejde på at lave en harmonisering af corona-restriktionerne i EU, siger Jan Hessellund administrerende direktør i Billund Lufthavn og fortsætter:

– Men et hurtigt og effektivt greb lige nu er at indføre hurtige testsvar til erhvervsrejsende. Det kan ske ved afrejse, eller når de lander i Danmark igen. Resultatet skal komme inden arbejdsdagen næste dag begynder. KLM, Lufthansa, SAS og Air France blandt flere har allerede et stort ruteudbud til erhvervsrejsende. Hurtig testsvar vil med stor sandsynlighed genetablere efterspørgslen på de erhvervsrejser igen.

Luftfragten i Billund Lufthavn vækster

Midt i usikkerheden om rejsevejledninger viser Billund Lufthavn igen tænder på den sydlige side af landingsbanen og bider fra sig med vækst. I september 2020 er der fragtet 622 tons mere igennem lagerhallerne, end der gjorde i september 2019. Det er en vækst på 10,0 procent.

Det er importen, der løfter væksten med en fremgang på 22,8 procent. Men eksporten i Billund Lufthavn har også skiftet fortegn med en fremgang på 4,4 procent.

– Det er glædeligt at se tallene i plus igen, og det bekræfter os endnu en gang i, at Billund Lufthavn som Danmarks luftfragtscentrum kan slå markedet. Vores koncept i Cargo Center Billund skaber stor interesse for at benytte Billund Lufthavn som luftbro. Det ses bl.a. efterspørgslen i at benytte os kritisk infrastruktur til bl.a. værnemidler ind til Danmark, afslutter Jan Hessellund.

Se tallene for september 2020 her

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.