Johnny og Gitte har købt HAPA og flytter på landet

Johnny Andersen tv og Gitte Veje th - Foto: René Lind Gammelmark

Johnny Andersen og Gitte Veje har købt HAPA på Morsbøl Skolevej 1 i Grindsted som de overtager den 1. juli. Men allerede i januar begyndte ægteparret at komme på adressen,  da de pt. fungerer som viceværter for de 5 lejere der er i erhvervsudlejningsdelen. Bygningerne bliver varmet op via en pilleovn, der skal fyldes op hver anden dag.

Foto: René Lind Gammelmark

Parret skifter nu HAPA navnet ud med det oprindelige navn på gården Elisesminde, selvom de godt ved at mange stadig vil kalde det HAPA.

I øjeblikket bor der ingen i stuehuset, så parret kan stille og roligt gå i gang med at gøre klar til at flytte ind med deres to hjemmeboende børn, og det er dejligt med de 235 kvadratmeter plads, også når deres to voksne børn kommer på besøg.

Gunnar Schmidt Hansen og hans kone Lilli flyttede for en del år siden til Ærø hvor de driver hotellet På Torvet i Ærøskøbing, hvorefter de satte HAPA til salg.

Bygningerne der er opført i 1913 var sat til salg hos HOME, og i sommeren 2020 blev Gitte og Johnny enige med Lilli og Gunnar om at de skulle købe ejendommen, men først skulle de lige have solgt deres egen bolig på Søndervold i Grindsted.

De er ikke ukendte med bygningerne, idet de har kommet som kunder helt fra dengang der var butik og har altid synes det var et fedt sted, hvor der var mange muligheder. Så kom Corona, hvilket har påvirket mange ting. Johnny Andersen har haft firmaet Connexion siden 2003, hvor han blandt andet sælger slips og Angli skjorter. Firmaet har de været voldsomt hårdt ramt af Corona, hvilket har gjort at Johnny og hans kone Gitte er kommet til at tænke over tingene og har taget livet op til overvejelse, hvad det er for nogle drømme de har, som man kan gøre noget ved. Det er det de har gjort nu, de kunne godt tænke sig at flytte ud på landet, og nu var muligheden der for det. 

Vi kontaktede ejendomsmæglerne hos Home og fik lynhurtig en god dialog med ejerne af HAPA, Gunnar og Lilli som vi fik en god løsning med fortæller Johnny og Gitte. Gitte arbejder som Mentor i Ungeafdelingen i Billund Kommune for unge der er i fare for at falde ud af deres uddannelser.  Parret glæder sig til at flytte ind i det hyggelige og idylliske stuehus hvor de så skal hjælpe hinanden med de forskellige projekter der vil komme.

Kun to erhvervslejemål tilbage
Erhvervsudlejningsdelen er næsten fyldt op, der er kun to lejemål tilbage, så hvis man kunne tænke sig at flytte ind i lokalerne skal man nok snart kontakte udlejerne. Der er 7 lejemål, hvor der er den store butik til udlejning og et andet lokale er ledigt.

Hvilke virksomheder er der på Morsbøl Skolevej 1

  • ArtHair by Simone” v/frisør Simone Møller Jensen
  • Bloome ( ansigtsbehandling og negle) v/Shanthiiyaa Jeseetharan
  • by-Wedel.dk v/fodplejer Christina Wedel Simonsen
  • Zensation Massage v/massør Hanne Dahl – tlf. 40169190
  • XL-Balloner v/Kateryna Litvin og Oleh Shynkarenko
  • Sjælsø Nordic (Interiør engros)

De drømmer om at folk får følelsen som HAPA nu en gang er, at det er et rigtig fedt sted at komme, og dem der er her ude er rigtig gode til de erhverv de nu har. Vi kan også godt lide at se  hvordan de forskellige lejere arbejder med tingene og virkelig er passionerede for det de laver. Det vi kan tilbyde er at hjælpe med sparring overfor lejerne, hvor Johnny jo har en del erfaring fra erhvervslivet i bagagen (20 år som selvstændig) og Gitte har 20 års erfaring på den menneskelige del.

Vi er kommet lidt ud på landet, men på grund af de to hjemmeboende børn skulle det ikke være for langt ude, for børnene skal jo have mulighed for at komme til sport og i skole. Det er helt perfekt her, hvor der er en cykelsti der går helt til Grindsted, lige her nedenfor bygningerne. Grindsted ligger jo nærmest i vores baghave med Engsøen bagerst. Fra 1. sal er der udsyn til Engsøen, hvilket er dejligt. 

God placering for lejernes butikker og klinikker
Placeringen her er helt perfekt, for der er ikke langt til f.eks. Karensminde og i sæsonen kommer der jo rigtig mange mennesker og biler forbi her ude fortæller Gitte Veje der fortæller at både fodplejer og frisør har åbent til kl. 22 om aftenen om mandagen, hvilket giver deres kunder nogle helt andre muligheder end inde i byen.

Der er blandt andet en ballonvirksomhed med en mand og hans kone der sælger balloner på nettet og med afhentning i deres butik.

I den gamle vinafdeling er Virksomheden Sjælsø Nordic fra nordsjælland , der har et showroom (firma der laver brugskunst og møbler i genbrugsmaterialer til engros), de har en lokal agent der har besøgende helt fra Skagen der kommer for at se varene. 

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark