Yvonne Vejgaard fejer den 20. august 25-års jubilæum i LEGO Koncernen

Yvonne Vejgaard - PR-Foto: LEGO

Yvonne Vejgaard, Vorbasse, fejrer fredag, 20 august 2021, 25-års jubilæum i LEGO Koncernen.

Yvonne blev i januar 1989, ansat i et praktikforløb som teknisk assistent i det der hed PCT-KON også kaldet ”Proces Teknik Konstruktion”. I august 1990 blev dette fulgt op af et barselsvikariat i Måle Teknisk Afdeling. Februar 1991 blev Yvonne tilbudt fast ansættelse i PCT-KON og var her indtil oktober 2000. Herefter havde Yvonne ca. seks år uden for virksomheden, som dagplejemor i Vorbasse. I december 2006 vender Yvonne tilbage til LEGO koncernen, i et nyt vikariat i Inspektionsafdelingen. 

Februar 2007 bliver Yvonne tilbudt en stilling som måle assistent i det daværende ”Verification” i Multihuset, Kløvermarken. I afdelingen på kløvermarken arbejdes der med at opmåle og godkende nye støbte LEGO elementer og forme. Yvonne har fulgt med tiden samt udviklingen, og udfylder i dag rollen som Metrology Engineer i Elements & Moulds Validation, hvor hun betjener en Coordinate Measuring Machine. Dette gør Yvonne med stort engagement og sikker hånd.

Yvonne beskrives som en stabil, loyal og vellidt kollega, som gerne bidrager med sin faglighed på tværs af vores globale organisation. Privat er Yvonne meget stor fan af håndbold og har tilbragt rigtig mange timer i den lokale sportsforening. Fritiden nydes bl.a. med børn/svigerbørn og weekend ture til vestkysten prioriteres også højt.