Rosenkvist – Frisør bliver til Salon J

Foto: René Lind Gammelmark

Rosenkvist – Frisør bliver til Salon J. Ditte Rosenkvist Olesen har solgt salonen og har sidste åbningsdag den 15. september.

 

Ditte Rosenkvist Olesen åbnede i april 2022 salonen Rosenkvist – Frisør på Nørregade 2 i Grindsted. Ditte Rosenkvist Olesen er super glad for den flotte modtagelse hun har fået af kunderne i Grindsted, men på grund af private omstændigheder vælger hun nu at sælge sin frisørsalon til Johanne Mikkelsen. Jeg håber at kunderne tager lige så godt imod Johanne som de har taget i mod mig.

 

Holder ferie uge 30 og 31

Jeg holder ferie uge 30 og 31 – og min sidste åbningsdag er den 15. september fortæller Ditte Rosenkvist Olesen. Fra mandag uge 32 og frem til den 15. september vil der køre et tilbud på køb 3 valgfrie produkter – bland alt hvad du vil og få 40% rabat.

 

Johanne Mikkelsen

Er 20 år gammel, blev i november udlært som frisør. Bor i Glejberg sammen med hendes kæreste.

Har altid haft lyst til at prøve at blive selvstændig, og nu var muligheden for at købe Ditte Rosenkvist’s salon i Grindsted.

Johanne Mikkelsen kommer fra Hejnsvig, hvor hendes Mor Kristina Højrup  og Thomas Frøik har Hejnsvig Forsamlingshus og Den lille delikatesse.

Glæder sig til de nye udfordringer, og tilbyder kunderne klipning, farvning, permanent, langhårs opsætning, makeup, bryn, vipper og extensions.

Indtil videre kører hun videre med de produkter som kunderne i forvejen kender fra Rosenkvist – Frisør – ligesom telefonnumeret bliver det samme som nu. Det eneste der skifter er navnet på salonen der skifter til Salon J.

Efter planen åbner Johanne den 2. oktober – måske før hvis hun er klar til det med alle de praktiske ting der skal gøres inden åbningen.