Juletræsfest for alle børn i Grindsted

Foto: René Lind Gammelmark

Opdateret den 11. november kl. 13.13.

Lørdag den 2. december 2023 fra kl. 13.30 til 16.00 holder GGIF Gymnastik Juletræsfest for alle byens børn i MAGION Hal 3.

 

Der er gratis adgang for alle byens børn ifølge med forældre og selvfølgelig også gerne bedsteforældrene. Tilmelding er nødvendigt.

Ved tilmelding kan man tilkøbe forskelligt julehygge og forplejning, såsom æbleskiver med gløgg eller saft, eller kage med kaffe/te.

Der vil være et stort juletræ, hvor indgangsbilletten er et medbragt stykke julepynt, du selv hænger på juletræet når du kommer.

Vi skal synge og danse om træet, og for helt sikkert besøg af julemanden og julemandens hjælpere. De vil dele slikposer ud til alle børn op til og med 12 år.

Vi spiller amerikansk lotteri, hvor byens butikker og virksomheder har sponsoreret gevinsterne skriver GGIF Gymnastik

 

Tilmelding skal ske ved at klikke HER senest fredag den 24. november kl. 12.00

Foto: Maarm/Istockphoto