Årets handicappris blev uddelt på Frivilligcenter Billund

Årets handicappris blev uddelt på Frivilligcenter BillundFoto: René Lind Gammelmark

Omkring 30 var mødt op til uddeling af Handicapprisen 2023 på Frivilligcenter Billund.

Majbritt Rasmussen der er medlem af Handicaprådet i Billund Kommune bød velkommen. I hendes tale kom hun ind på Handicaprådets debat arrangement.

Den 25. oktober holdt Handicaprådet et debat arrangement. Her blev forskellige opfattelser og forståelse af handicap belyst. Centralt i debatten var – hvorvidt og hvordan kan man kan italesætte handicap, på andre og nye måder der kan gøre en reel forskel for de mange mennesker der lever med et  handicap.

 

Første pris gik til Solsikkeholdet fra Sdr.Omme.

Poul Erik Pedersen der er formand for Handicaprådet i Billund Kommune overrakte prisen til Solsikkeholdet fra Sdr.Omme IF.

Solsikkeholdet er i Sdr.Omme Multicenter i Multisalen hver torsdag, hvor de har salen helt for sig selv. De 10.000,- kr. der følger med prisen tænker de skal bruges til en fest for børnene. Til foråret vil vi måske invitere alle familier og børnene med til Glad Zoo der er drevet af folk med udfordringer – hvor de også støtter op om Solsikkeprojektet.

Viktoria Storgaard Mikkelsen fortæller at hun går på verdens bedste hold.

Det er et nyt og godt Solsikkehold, hvor deltagerne har været rigtig gode til at bakke op om holdet. Det er mange forskellige der er med på holdet. Der er nogle der har ADHD, der har Autisme, sidder i kørestol – der er plads til alle. Vi gør meget for at vores træning er tilrettelagt så alle kan være med fortæller Kristina Svejstrup og Sanne Møller Helligsø der er trænere for holdet.

Fra venstre Sanne Helligsø, Viktoria Storgaard Mikkelsen og Kristina Svejstrup  fra Solsikkeholdet fik overrakt Handicapprisen 2023 – Foto: René Lind Gammelmark

 

Den anden pris gik til Lynghedens Lykkebørn.

Prisen blev overrakt af Poul Erik Pedersen, formand for det kommunale handicapråd.

Tove Hausnap og Mathilde Rosengreen Østergaard modtog prisen på vegne af Lynghedens Lykkebørn.

De 10.000,- kr.  der fulgte med prisen skal måske bruges til en stor fest i det nye år, det mener Mathilde i hvert fald ellers skal de bruges til styrketræning i MAGION’s Fitnesscenter for de ældre spillere.

 

Årets handicappris blev uddelt på Frivilligcenter Billund

Formanden for Handicaprådet Poul Erik Pedersen her sammen med repræsentanter fra Lynghedens Lykkebørn – Foto: René Lind Gammelmark