Af Carsten Sander Christensen
Clasonsborg (Skarrildhus), Nis Clason og udviklingen på heden
Godt 10 kilometer nord for Sønder Omme, i retning mod Skarrild og Herning, dukker en flot rød nyklassicistisk bygning med tilhørende park op i et større skovområde. Ved første øjekast ser man en herregård eller i hvert fald en hovedgård, men det har absolut intet med virkeligheden at gøre. På Skovbrugsejendommens område finder man endvidere en del af den 30 kilometer lange Karstoft Å, der løber mod Skjern Å, og den kommer vi tilbage til. Selve området er et godt symbol på den udvikling heden har gennemlevet de sidste små 200 år.
Clasonsborg var ejendommens oprindelige navn fra 1841.
Nogle år før var den foretagsomme slesviger Nis Clason (1806-1881) kommet til de nordligere hedeegne. Området han havde fået øje på, lå i det gamle Hammerum Herred – i folkemunde kaldet Jammerum Herred. Så Clason var advaret på forhånd. Endvidere var han fremmed, hvilket øjeblikkeligt satte gang i tvivlsomme rygter om herkomst, evner og rigdom på den isolerede hedeegn.
Men Nis Clason kløede på og i 1839-40 fik han Christian 8.’s (den næstsidste af den oldenborgske æt) bevilling til at kunne ”farve og apretere indenlandsk ulden tricotage”.
Og herefter blev Midtjyllands allerførste tekstilfabrik etableret. Oprindeligt var den spindefabrik og siden farveri og valkeri og det hele endte som pap- og papirfabrik omkring år 1900. Små fem år efter var næsten 90 ansat og omkring 1846 var små 140 mennesker ansat på Clasons fabrik. 1/3 del af det lille hedesogn var efterhånden engageret omkring fabrikken. I 1847 blev der produceret flere end 140.000 strømper og vanter – hvoraf mere end 75% blev eksporteret.
Forudsætningen for hele dette store virksomhedseventyr lå i den nærliggende Karstoft Å.
Opstemningen af åløbet gav den fornødne energi til de mange industrimaskiner, der stod på Clasensborgs grund, og deres forskellige mekaniske processer. Men som med så mange industrieventyr var Clasonsborg nøje knyttet til personen Nis Clason og desværre for den foretagsomme slesviger også til centralmagten (embedsmænd og folkevalgte) i Københavns gøren og laden.
Efter den succesfulde afslutning i den 1. Slesvigske Krig i 1850 befandt de danske ministre og embedsmænd i en eufori, der skulle vise at blive meget skæbnesvangert ikke alene for Danmark som nation men også for dansk industri. I starten af 1860erne var der igen knas med Slesvig/Holsten i rigsfællesskabet og det trak op til en ny krig. I 1863, i takt med at mobiliseringen tog fart, arbejdede mere end 70 mand i døgndrift på at producere uniformer til den danske hær.
Udfaldet af den 2. Slesvigske kender alle. For Nis Clason forsvandt ikke alene det store tyske eksportmarked, men også alle hans forbindelser i det sydslesvigske område. Det gik nu ned af bakke for Clasons industri. Og efterhånden nærmede Nis Clason sig jo de 75 år. Og da han døde i 1881 gik der da heller mange år såvel bygninger og anlæg så småt begyndte at forfalde.
Nis Clason havde udover fabrikken et helt personligt projekt, nemlig det man kunne kalde Clasonsborg Plantage, der lå tæt på industriområdet.
I storhedstiden omfattede plantagen mere en 120 hektar hvoraf mere end 80 hektar var tilplantet. Efter Nis Clasons død overlod sønnen plantagen til Det Danske Hedeselskab.
Og man måtte desuden helt ophøre med klædefremstilling og gik senere over til pap og papir. I 1893 overtog forretnings- og industrimanden Janus Schmidt Clasons industri og herefter var tekstileventyret nær Skarrild en saga blot. Men Janus Schmidt var ikke en ny Nis Clason og efter to årtier drejede Janus Schmidt nøglen og produktionen blev sendt til Bruunshåb lidt sydøst på Viborg- Den dag i dag i 2024 finder man stadig en papirfabrik i Bruunshåb.
Herefter hed ejeren Martin Frederik Lausen. Han var direktør for Aarhus Oliefabrik og var oprindeligt en del af det stenrige borgerskab, der holdt til lidt nord for København. Han forbarmede sig over det totalt forfaldne industrikompleks. I 1919 blev Nis Clasons sjæl så endelig fjernet, da alle fabriksbygninger blev revet ned og Frederik Lausen opførte et nyt Clasonsborg, men i 1927 brandte dette hus ned til grunden og bygningen vi ser i dag blev genopført. Man må sige, at Aarhus arkitekten Axel Høeg-Hansen her har overgået sig selv.
Inden Frederik Lausens død i 1959 testamenterede han Clasensborg til en institution med samfundsnyttige formål. Beliggenhed og bygningernes størrelse besværliggjorde en decideret overdragelse og bygningen var dømt til nedrivning. Men i 1962 overtog Danmarks Lærerforening området og fra nu af hed det Skarrildhus og man lavede et kursuscenter for alle uddannelsesinstitutioner.
I dag er Skarrildhus en del af Danmarks Lærerforenings Hotelkæde Sinatur Hotel og Konference
Det er muligt for alle at indlogere sig eller spise i de flotte omgivelser. Og det er med sikkerhed også sådan, at læseren kender Skarrildhus, som et udflugtssted. Og hermed er ringen sluttet for området Clasonsborg. Som det er så mange andre steder her i hedeegnene. Fra lyngørken til industrieventyr og til sidt til rekreationsområde på grund af beliggenhed med natur og landskab. Men unik er historien ikke.
Skarrildhus sommeren 2018 – Privatfoto
