Brian Fabricius har 10-års jubilæum som indsatsleder ved brandvæsenet

Brian Fabricius har 10-års jubilæumBrian Fabricius - Foto: René Lind Gammelmark

Brian Fabricius fra Grindsted har 10-års jubilæum som indsatsleder hos brandvæsenet.

 

Det blev markeret da Trekantområdets Brandvæsen i lørdags holdt nytårsparole på brandstationen i Fredericia. Brian fik her overrakt 10-års tegnet.

Brian startede som Indsatsleder i Billund Kommunes Brandvæsen for 10 år siden, og da Billund Kommunes Brandvæsen blev slået sammen med de andre brandvæsener i Trekantområdet kom han med der over.  Han kører i det område der kaldes Vest, og dækker primært Billund Kommune.

Brian Farbricius er gift med Hanne. Sammen har de børnene Kasper, Karoline og Katrine. Brian arbejder i Billund Lufthavn som indsatsleder Fly. 1. februar 2022 havde Brian Fabricius 25-års jubilæum i Lufthavnen hvor han startede som portør og siden 2007 har været ansat som redningsleder. 

Brian er også deltids brandmand og holdleder hos Falck – på brandstationen i Grindsted. Det tæt på 25-år siden han startede som brandmand. 

 

Hvad er det bedste ved at være indsatsleder ?

Brian synes at det at man kommer i “kaos fasen” og skal have styr på det hele er spændende. Der skal hurtigt tages mange beslutninger om hvordan man griber opgaven an, og sørge for at der bliver uddelegeret opgaver til brandmændene og holdlederne. Indsatslederens opgave er at holde styr på tropperne, og bevare overblikket. Samtidig er det også indsatslederen der vurderer om der skal kaldes ekstra hjælp – f.eks. ved større opgaver.

 

Den vildeste opgave som indsatsleder 

Jeg tror nok at noget af det vildeste jeg som indsatsleder har været ude til er plantagebranden for et par år siden ved Frederikshåb uden for Billund. Der var mange ting der skulle gå op, og der skulle indsættes mange styrker, hvilket betød at der var mange ting der skulle koordineres, så her varede “kaos fasen” et stykke tid inden der var ro på forklare Brian Fabricius.

 

Familien betyder meget

Det kan ikke lade sig gøre at have sådan et job, hverken som indsatsleder, brandmand – eller holdleder, uden at have familiens opbakning, og den har jeg fra både Hanne, børnene og resten af familien mener Brian Fabricius. Når jeg jeg passer jobbet som deltids indsatsleder, kan jeg godt gå og lave noget herhjemme, og bliver jeg kaldt ud kan jeg hurtigt komme afsted. Det samme gælder jo også som deltidsbrandmand og holdleder.

 

Når bipperen lyder er det bare afsted

Når jeg får en alarm, så skal jeg køre, og det er uanset om jeg er ved frisøren, ude og handle eller på familiebesøg i byen.

 

Er censor og underviser

I Brians fritid er han også censor på indsatsleder fly uddannelsen, ligesom han underviser på Relyon Nutec i Esbjerg, det tidligere Falck Safety Services. Her underviser man og træner forskellige virksomheders medarbejdere i skkerhed indenfor olie- og gasindustrien, marine, vedvarende energi og andre højrisikobrancher.

Det er noget jeg godt kan få til at passe sammen med det andet jeg går og laver. Jeg får det tilpasset ud fra min kalender, hvornår jeg har tid til det forklarer Brian Fabricius.