OCT-maskiner: Fra i dag kan du prøve ny teknologi hos Louis Nielsen Grindsted: Kan redde syn på flere fremover

PR-Foto: Louis Nielsen

Hos Louis Nielsen i Grindsted kan du fra den 4. marts få et nyt og mere avanceret sundhedstjek af øjnene, som giver mulighed for at få opdaget tegn på øjensygdomme som grøn stær op til flere år før, dit syn tager skade. Optikerkæden investerer som den første kæde i Danmark i såkaldte OCT-maskiner til alle butikker i hele landet

 

Hos Louis Nielsen i Grindsted kan du nu få et mere avanceret sundhedstjek af øjnene, som kan afsløre tegn på øjensygdomme op til flere år før, synet tager skade.

 

Indehaverne af butikken, chefoptikerne Janni Lind og Michael Eisig, har nemlig del i en investering på i alt 40 millioner kroner i ny teknologi, når samtlige Louis Nielsen-butikker i landet tager nye OCT-maskiner i brug skriver Louis Nielsen Grindsted i en pressemeddelelse.

Michael Eisig og Janni Lind – PR-Foto: Louis Nielsen

Ifølge Michael Eisig kan butikkens optikere via det digitale 3D-scan, som OCT-maskinen laver af nethinden, se flere detaljer om øjets sundhed. Og det kan afsløre helt tidlige tegn på øjensygdomme.

 

Undersøgelser fra England viser, at OCT kan afsløre tegn på øjensygdomme som grøn stær op til fire år før, øjensygdommen begynder at gøre varig skade på synet.

 

Øjenlæge: Vi kan redde syn på flere patienter

Mere detaljerede undersøgelser sikrer, at de rigtige patienter sendes videre i sundhedsvæsenet. Det forklarer Danson Muttuvelu, som er øjenlæge og en del af Louis Nielsens netværk med 12 danske øjenlæger, som butikkernes optikere kan sparre med.

– Jo tidligere, øjensygdomme bliver opdaget, og behandling iværksættes, jo bedre chancer er der for at udskyde eller helt undgå blindhed. Det vil få stor betydning for patienterne, at OCT-maskinerne udrulles til optikere i hele landet, da endnu fleres syn vil kunne reddes fremover, siger øjenlæge Danson Muttuvelu.

Louis Nielsen Grindsted har siden 2015 investeret i professionelt udstyr og efteruddannelse til butikkens optikere for at opspore tidlige tegn på øjensygdomme hos kunderne.

3D-scan med OCT tilbydes som et tilkøb til den almindelige, gratis synstest med sundhedstjek i butikken.

Michael Eisig – PR-Foto: Louis Nielsen

Værd at vide:

  • Louis Nielsens 79 butikker tager OCT-maskiner i brug senest i foråret 2024. Alle medarbejdere gennemgår en intern uddannelse i brug af maskinen, og kædens optikere tager en intern certificering i OCT.
  • Louis Nielsen har et unikt netværk af 12 danske øjenlæger. De sidder klar til at vurdere undersøgelserne, som butikkernes optikere laver ved synstest med sundhedstjek. Øjenlægenetværket vender tilbage indenfor 72 timer – ofte inden for 24 timer. De giver svar på, hvad de vurderer ud fra optikernes undersøgelser; om kunden skal ses af en praktiserende øjenlæge, og hvor hurtigt det bør gå.
  • Øjenlægenetværket kan henvise kunden videre til praktiserende øjenlæge ved behov og ved helt akutte tilfælde henvise direkte og kontakte hospital.
  • Hvis butikkernes optikere opdager alvorlig og akut øjensygdom på en kunde, kan de få hurtigt fat i en øjenlæge fra netværket på et akutnummer.