Af Marianne Throrø
43-årige Carsten Søndersø Riemann fra Grindsted vågner med hovedpine, men snupper et par piller.
Som så ofte før byder dagen på håndbold i Lynghallen, hvor hans datter skal spille kamp. Da han har hentet kaffe i cafeteriet i Lynghallen og sat sig på tilskuerrækkerne med sin kone Kathrine, hilser han på en kammerat. Men stemmen og talen vil pludselig ikke, som han vil.
Her ændrer Carstens liv sig for evigt. Han har fået en blødning i hjernen. Og han ved godt, at det er dét der er ved at ske. Tanken ligger i baghovedet allerede der.
Han vender sig mod sin kone og siger, den er helt gal og hun skal ringe efter hjælp. Kathrine hjælper Carsten ud i cafeteriet i Lynghallen. Han kan på det tidspunkt stadig selv gå, men da ambulancefolkene kort efter ankommer, er førligheden i benene væk. Formentlig kun højre side, men for ham føles det som om begge ben er sat ud af spil.
En lægehelikopter er tilkaldt
Carsten er ved bevidsthed – lige indtil ambulancen afleverer ham i akuthelikopteren, der er landet ved MAGION. Her bliver alt sort.
– Jeg kommer til mig selv på OUH to dage senere, og er helt forvirret over hvad der er sket. Den følgende tid har jeg ingen tidsfornemmelse. Ingen fornemmelse af om det er nat eller dag. Jeg ligger bare i sengen og er lammet i hele højre side og får mad gennem en sonde i næsen. Hjernen er ret klar, men jeg kan ikke få ordene rigtigt ud af min mund. Ja og nej, er nogle af de eneste ord, jeg kan sige, husker Carsten Søndersø Riemann, der får endnu en lille blødning i hjernen – samme sted som den første.
Derfor forlænges opholdet i Odense, hvor lægerne kæmper for at få styr på Carstens høje blodtryk, som er årsag til hjerneblødningen. Efter OUH blev Carsten overflyttet til Esbjerg Sygehus, inden turen går videre til Grindsted Sygehus, hvor genoptræningen indledes.
– Nu sker der noget. Her får personalet mig op og i gang og piller sonden ud, så jeg skal forsøge mig med rigtigt mad. For her er jeg klar til at begynde og her fik jeg noget at se frem til. På det tidspunkt var jeg overbevist om at jeg kun skulle være der i 14 dage og så skulle jeg hjem. Måske en uge mere…. og så måske én uge mere, men nu sidder jeg her – 21 uger efter ankomsten til Grindsted, siger Carsten Søndersø Riemann.
Han er i dag hverdags-beboer på genoptræningscentret Lunden i Varde.
I weekenden er han hjemme ved familien for at tanke humør og energi til den kommende uges træningsforløb på Lunden.
For Carsten knokler på for at vende tilbage til en almindelig tilværelse. Hans træningsskema på Lunden er fyldt op af sessions både i træningslokale med og uden fysioterapeut, talepædagog og børsteprogram. Her skal højre arm sansestimuleres til at komme til live igen.
43-årige Carsten Søndersø Riemann kæmper ikke bare for at komme tilbage til hverdagen. Han kæmper for at vende tilbage i job – og tilbage til foreningslivet i GGIF. Han har i flere år været en del af stævneudvalget i håndboldklubben, og fulgte med spænding med da GGIFs førstehold skærtorsdag spillede sig direkte i håndboldligaen.
– Vi har stævne igen til september, og der satser jeg da stærkt på at kunne være med til at arrangere, lyder det fra den store mand med den stærke vilje.
I forbindelse med genoptræningsforløbet har Carsten Søndersø Riemann lavet en instagramprofil, hvor man kan følge hans kamp for at vende tilbage til livet efter en hjerneblødning.
Carsten Søndersø Riemann i træningslokalet på Lunden i Varde – Foto: Marianne Thorø
