Anders Agger besøgte Grindsted

Anders Agger besøgte GrindstedAnders Agger - Foto: René Lind Gammelmark

Anders Agger besøgte Grindsted onsdag, da Club 81 og Lyngklubben havde et fælles arrangement på Hotel Hedemarken

Club 81 og Lyngklubben er to selvstændige klubber for kvinder.  Club 81 har 120 medlemmer, mens Lyngklubben har 115 medlemmer.

De to klubber var gået sammen om at holde et arrangement hvor den kendte journalist og tv-mand, Anders Agger kom til Grindsted for at fortælle.

Der var på forhånd tilmeldt 199 deltagere, hvilket må siges at være ret flot når man tager i betragtning af at det  var et lukket arrangement.

Det blev afholdt på Hotel Hedemarken, onsdag den 10. april 2024 kl. 18.30 hvor deltagerne startede med spisning.

Anders Agger – Foto: René Lind Gammelmark

Anders Agger er journalist og er blandt andet kendt for sine programmer Indefra, samt Anne og Anders der bliver sendt på DR.

I foredraget kom Anders Agger ind på forskellige ting med mediebilledet, hvor han med sin særlige humor fortalte om at Alene i Vildmarken og Badehotellet er udsendelser der trækker en del seere. Han fortalte også om dengang hvor DR var i krise og den nye generaldirektør Maria Rørby Rønn der er jurist kom og bad alle medarbejderne læse lidt om Public Service forpligtelserne.

Anders Agger besøgte Grindsted

Anders Agger – Foto: René Lind Gammelmark

Sømanden & Juristen – historier fra et hospice

Desuden fortalte han også at Maria Rørby Rønn havde hørt om, at Anders var i gang med at producere nogle udsendelser fra Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, om Sømanden & Juristen – historier fra et hospice. Hun ville have at Anders Agger lavede udsendelserne helt færdig. Det blev til 5 udsendelser, hvor Anders Agger i gennem seks uger havde sin gang som frivillig på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande..  Han fulgte en jurist og en sømand, og i fjerde afsnit kom en vognmand med i udsendelsen. De blev sendt på DR første gang den 26. april 2011(1. afsnit).   Alle i DR var overraskede over hvor mange der faktisk så de udsendelser. Det betød også at man fremover skulle lave flere af den type udsendelser.   Historier fra et hospice førte til at Anders Agger begyndte at lave udsendelsen Indefra, hvilket han efterhånden har gjort i 12 år. 

Anders Agger besøgte Grindsted

Anders Agger – Foto: René Lind Gammelmark

Anne og Anders

Anne Hjernø gik med en idé til et program hvor man skulle ud og besøge de danske badehoteller, men havde ikke lige fundet en medvært til programmet.  Anders Agger fortalte at der vel var 20 på listen – og at den første på listen var Brad Pit …. og at Anders’s navn stod længere nede på listen.  Det endte med at de to gik i gang med programmet, hvor titelmelodien er Alberte Vindings “Lyse Nætter”. Programmet startede i 2010, og kan dermed fejre 14 års jubilæum i år.

Anders Agger – Foto: René Lind Gammelmark

Anders viste klip fra et af de nye afsnit af Indefra – faktisk den der blev sendt senere onsdag aften, og sluttede aftenen af med at fortælle lidt om en bog om kærlighed.

Anders Agger fik i løbet foredraget publikum i salen til at grine flere gange, med hans humoristiske tilgang til tingene.

Foto: René Lind Gammelmark

Anders Agger besøgte Grindsted

Anders Agger – Foto: René Lind Gammelmark