Tamilerne holdt mindegudstjeneste

Privatfoto: Selvan Selva

Lørdag d. 18. maj var det præcis et årti siden, hvor knap 147.000 tamilere på Tamil Eelam blev myrdet og forsvundet under et grusomt folkemord, Mullivaikal Massakren. For at markere denne grusomme dag blev der den 17. maj afholdt mindegudstjeneste i Grindsted Kirke af de lokale tamilere i Billund Kommune for at mindes de faldne civile borgere på Tamil Eelam under dette ekstreme militær angreb. På dagen blev vores familie, venner og frihedskæmpere, der blev brutalt myrdet under Mullivaikal Massakren, mindet med en rørende tale, prædiken, blomster og lysceremoni. 

 

Der er nu gået 10 år og den srilankanske regering har stadig ikke taget ansvaret for folkemordet på tamilerne, selv efter utallige beviser for deres frygtlige handling. For at få vores retfærdighed har tamilere over hele verden mindes de tusindvis tamilske ofre for folkemordet lørdag d. 18. maj. Hvert år mødes tamilere fra hele Danmark i København. I forbindelse med 10 års dagen vil der være en bus afgang fra Grindsted til København kl 06.30, hvor mere en tusinder tamilere vil mødes igen på Christiansborg Slotsplads i København. Her bliver der gået en fredsmarch fra Folketinget til Rådhuspladsen, hvor der efterfølgende bliver holdt taler og mindeceremoni på pladsen for at mindes ofrene.

 

Denne mindedag er et råb om, at tamilere stadig i dag ikke har fået retfærdighed og vi vil råbe indtil vi får vores retfærdighed skriver DTSU i Grindsted og omegn i en pressemeddelelse.

Privatfoto: Selvan Selva

Privatfoto: Selvan Selva