Lørdag den 29. februar er der Drop-in-dåb i Grindsted Kirke

Foto: René Lind Gammelmark

Drop in og bliv døbt.

Drop-in-dåb er et nyt fænomen hvor man kan komme ind fra gaden, få hjælp med at udfylde papirerne af kordegnen, tale med en præst og sidst, men ikke mindst blive døbt.

Grindsted Sogn skriver: Det har vist sig at mange voksne går rundt med et ønske om at blive døbt, men ikke vil gøre et stort nummer ud af det. Måske er der også nogle forældre, er ikke har fået børnene døbt endnu, men egentlig gerne vil have det gjort.

Lørdag den 29. februar 2020 er det muligt i Grindsted Kirke, hvor man mellem 11 og 12 kan droppe ind og blive døbt.

Husk at medbringe billedlegitimation og cpr-nummer, tag også gerne to vidner med. Hvis du er døbt før ved en kristen dåb, kan du ikke blive døbt igen.

Man starter med en samtale med kordegnen, hvor man udfylder et skema med nogle oplysninger.

Læs mere på https://www.grindstedsogn.dk/