Venstre valgplakater stjålet i Billund

Foto: Peter Fredensborg

Peter Fredensborg fra Billund har tirsdag opdaget at han har fået stjålet mindst fem at sine valgplakater. Et af plakaterne var sat op et stykke inde på en privat mark, sammen med tre andre venstre plakater fra Billund.

En ting er at få en enkelt plakat revet ned i en storm eller en brandert, det er slemt nok, men at få dem direkte stjålet, mangler jeg simpelthen ord for fortæller Peter Fredensborg.

Der ud over er der blevet stjålet et stort banner af venstremanden Bjarne Larsen fra Hejnsvig, der var sat op på en vogn på en mark ved Trøllundgård overfor Gyttegård Golfklub.

Da der muligvis er flere end Bjarne Larsen og Peter Fredensborg der har oplevet noget lignende indenfor det sidste døgn, arbejder de lige nu på at få et samlet overblik over tyveriet.

Privatfoto