Af Carsten Sander Christensen
Der har været interesser for at føre jernbaner til Grindsted og omegn i snart 160 år. En jernbane fra Troldhede til Kolding med sidebane til Vejen var f.eks. med i den store jernbanelov fra 1908. Koncessionen blev udstedt 11. juni 1913, og banen blev anlagt i årene 1913-17. Blandt koncessionshaverne var de to initiativtagere, maskinfabrikant K. Konstantin Hansen fra Kolding og erhvervsmanden og politikeren, senere nationalbankdirektør Johannes Lauridsen fra Vejen. De hjalp begge med driften af banen de første år. Banens første driftsbestyrer var ingeniør P.H. Tarp, der 1915-19 også var driftsbestyrer på Kolding Sydbaner og Kolding-Egtved Jernbane.
Banen havde en god økonomi i de første år, men fra 1924 frem til 2. verdenskrig gik det tilbage. Under krigen gik det bedre som følge af omfattende transport af brunkul, men efter krigen fik banen igen en dårlig økonomi, og i 1965 ville Lejrskov Sognekommune ikke længere være med til at dække underskuddet, hvorefter Troldhedebanen blev nedlagt.
Med togplanen fra 1968 in mente fokuseres der her på strækningen Troldhede-Sdr. Omme-Grindsted. Kl. 9.25 rullede toget ud fra Troldhede Station. Stationen har fungeret i mere end 140 år og fungerer stadig den dag i dag i 2022. Som en del af banen mellem Esbjerg og Herning. Efter at have passeret Sdr. Felding og Sandet stationer rullede toget ind på perronen på Stakroge Station i vestlige ende af landsbyen af samme navn. Kl. 9.45 rullede toget ind i den nuværende Billund Kommune. Og kort efter blev der gjort holdt ved Skærsig Trinbræt tæt på Skærsigvej o. 300 m vest for Stakrogevej. Trinbrættet, der var en jordperron, blev oprettet i 1929 og fungerede indtil 1968. Trinbrættet betjente den nordlige del af den daværende Sdr. Omme kommune.
Kl. 9.50 kørte toget ind på Sdr. Omme Station. Indviet i 1917 og nedlagt i 1968. Ved nedlæggelsen holdt den første stationsforstander fra 1917, Martin Ejner Mikkelsen (1884-1970), afskedstalen. Her præciserede han, at han var meget vemodig. Han havde solgt den første billet 51 år før og nu var det slut. Men som han konkluderede, udviklingen var løbet fra de små jernbaner og det ville ikke give mening at opretholde dem som underskudsforretninger. Godsbefordring foregik nu med biler, der leverede fra dør til dør og det kunne jernbanerne ikke hamle op med o. 1970. Stationsforstanderens udtalelser er gældende for alle jernbanelinjer omkring Grindsted. Resultatet lod heller ikke vente på sig. I 1972 var alle jernbaner nedlagt.
Strækningen nord for Grindsted blev benyttet til godstrafik i næsten et halvt år inden den officielle åbning den 25. august 1917. Det var under 1. verdenskrig og manglen på brændsel var enorm. Tørv og brunkul fra Stakroge, Sandet, Sdr. Felding og Troldhede var med til at gøre Troldhedebanen til en af de privatbaner i Danmark, der havde den største transportmængde af disse produkter.
Foto: René Lind Gammelmark
Sdr. Omme Station er placeret nær skolen og ligger på Stadion Alle. Det gamle jernbanetrace ved stationen udgøres i dag af Stadion Alle. Den fungerede ud over som station som posthus og rutebilstation. Mod nord var der et sidespor til den daværende Sdr. Omme Mølle. I mange år efter nedlæggelsen af Troldhedebanen var der på forpladsen sporrester under den asfalterede læssegård. Alt dette er nu forsvundet. Endvidere er der planlagt nybyggeri på Møllegrunden lige over for Sdr. Omme Stadion. Derved forsvinder de sidste rester fra banen.
Kl. 9.52 rullede tog mod syd. En kilometer syd for stationen kørte man forbi Birkebæk Trinbræt, der var oprettet i 1942 og fungerede indtil 1968. Lige inden var toget kørt over den gamle jernbanebro over Sdr. Omme Å, der stadig er en del af cykelstien mellem Sdr. Omme og Grindsted der ligger på det gamle og ca. 10 km lange jernbanetrace. Trinbrættet havde ud over det obligatoriske stopsignal et lille venteskur af træ. Stoppestedet lå i det område, hvor Troldhedebanen krydsede Holdgårdsvej, og fungerede således også som stoppested for Statsfængslet og den lille fængsels by, der var tilknyttet institutionen. I dag er der sheltere og en lille rasteplads i området.
Små fem kilometer syd for Sdr. Omme stoppede toget i gamle dage ved Hjortlund Trinbræt, der også er oprettet i 1942 og fungerede til 1968. Trinbrættet, der var en simpel grus perron beliggende lige ud til skinnelegemet med det sædvanlige standardstopskilt. Rent fysisk befandt trinbrættet sig lige nord for Vilhelmsmindevej, hvor cykelstien krydser vejen. På venstre side hvis man kom fra Sdr. Omme. Lige over for Simmelgård små 500 m øst for Simmelbrovej.
Det sidste stop inden Grindsted Station var Simmelbæk Trinbræt, der blev oprettet i 1919 og fungerede til lukningen af banen. Trinbrættet var en grus perron og stopskilt som på alle andre trinbrætter. Endvidere var et lille venteskur af træ, trukket lidt tilbage fra perronen. Det lå lidt nord for området, fire kilometer nord for Grindsted Station, hvor Plantagevej krydsede Troldhedebanen. På højre side hvis man kom fra Sdr. Omme Station, lige over for gården på adressen Plantagevej 29.
Lørdag, den 8. juni 1954 om aftenen skete der et alvorligt uheld ved Simmelbæk Trinbræt. En af Troldebanens vogne brød i brand i motoren et sted mellem Sdr. Omme og Grindsted. Ilden nærmest eksploderede i den lille vogn og toget måtte standse ved Simmelbæk Trinbræt. Falck brandvæsen fra Grindsted blev tilkaldt til Plantagevej, og man forsøgte at slukke ilden med vand fra tankvognen. Ligeledes var Statsfængslets brandvæsen, der bestod af indsatte også til stede. Men forgæves. Man ringede til Grindsted for at rekvirere en DSB rangertraktor. Herefter blev den brændende vogn skubbet hen til Simmelbæk lidt nord for trinbrættet. Her var der vand nok til slukningsarbejdet, men vognen stod ikke til at rede. Vognens motorrum og alle ikke-ryger kupeer var udbrændte. Resten af vognen var også slemt medtaget og vognen blev hurtigt helt udrangeret. Ingen personer kom til skade. Og passagererne blev afhentet af datidens togbusser, såkaldte minibusser. Dog havde situationen været anderledes alvorlig, hvis motortogets olietank med 250 liter olie var blevet omfattet af branden.
Toget begav sig herefter ud på den sidste strækning – de fire kilometer ind til Grindsted. Hurtigt kørte motortoget ind i Grindsted Plantage, hvor der på begge sider af banen var ryddet et bredt brandbælte, for at undgå at gnister fra toget skulle antænde træer i plantagen. Disse er delvis synlige i dag. Kort før indkørslen i Grindsted kørte man over den Skæve Bane til Silkeborg og videre til Langå. Ved behandlingen af likvidationen i 1969 forlangte DSB at få broen fjernet, men indvilligede året efter at overtage broen med henblik på nedrivning for 15.000 kr. ved en eventuel fjernelse. Dog betingede man fra anden side, at ved fjernelse af bro og dele af dæmningen skulle der opføres en gangbro så man stadig kunne gå til fods Grindsted og Sdr. Omme. Broen eksisterer dog stadig i bedste velgående.
Baneingeniørerne arbejdede med niveaufri krydsning af DSB’s bane mod Langå og Troldhedebanen. Løsningen blev anlægget af det store bygningsværk, der bevirker at banelegemet ligner en højbane. Højdeforskellene er især iøjnefaldende ved Kolonihaveforeningen Heden, hvor stien op til cykelstien, der ligger på det gamle trace er meget stejl. Oprindeligt har der været en jernbanebro over Simmelbrovej/Kolstrupvej. Højden bevirkede at der opstod nogle dybe banegrave på hver side af banen. Kommer man fra Sdr. Omme siden, finder man en banegrav, der blev brugt til affald fra Grindstedværket. Fra ovennævnte bro og ind til Grindstedværket (IFF) er affaldsdepotet blevet forseglet og er blevet beplantet med tornede buske siden 2012. Kl. 10 rullede toget ind på perronen på Grindsted Station.
