Se børnene dyste mod kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Kulturhuset

Fredag den 2. september 2022 kl. 19.30  dyster 6 skolebørn og 6 medlemmer af kommunalbestyrelsen i Billund kommune.

Det er ikke “alle mod en”, “Stormester” eller “Versus” men derimod DASTDEVOHSENENRØB (Børnenes hovedstad stavet bagfra).

En indædt dyst på paratviden, snarrådighed, humor og fiks-på-fingrene mellem 6 medlemmer af kommunalbestyrelsen = “Byrødderne” og 6 opvakte skoleelever = “Skolerødderne”.  Det gælder årets “kvikke ho’der” og “håneretten 2022” – mod “LOOSER’ne”.

Deltagerne  udsættes for en blanding af spørgsmål, filmklip, musik, fysiske udfordringer osv osv – alt sammen i den festlige ende. Publikum får ikke bare lov til – men opfordres til – og SKAL – deltage aktivt med kommentarer, applaus og tilråb. Der skal bare være fest i gaden. Du skal bare sørge for at få hele kortklubben og kammeraterne med – og naturligvis børn, forældre og venner fra gaden. Arrangementet vil vare ret præcist 5 kvarter = 75 minutter. Vi holder ingen pause, fordi der også er “Open by Night” i butikkerne, som man så stadig kan nå. Se gerne øvrigt festprogram på www.grindstedfestuge.dk

Kom og vær med til at skabe en forrygende stemning – og få kåret “Kvikke Ho’der 2022”.

Publikum inddrages aktivt. Gratis entré og halv pris på popcorn. Voksne kan evt. købe et glas vin.

KUN 289 pladser ….. kom i god tid (og tag naboen med.) skriver Kulturhuset – Grindsted Kino i en pressemeddelelse.