Resultater: Slikposen.dk & RevisionPlus sommerturnering

Resultater: Slikposen.dk & RevisionPlus sommerturneringPR-Foto: Gyttegård Golf Klub

Søndag var en god dag på anlægget i Gyttegård Golf Klub, som bød på overskyet men varmt vejr. Allerede ved registrering var der præmie til alle deltagere, en stor pose slik fra Slikposen.dk.

Der var tættest flaget præmier på alle par3 hullerne, og især hul3 giver problemer for spillerne. Og det kan skyldes en svær pindplacering kort i venstre, uden meget plads at lande på. 72 spillere lavede på hul3: én Birdie og ‘kun’ 14 pars, 31 Bogeys og 26 dobbelt Bogeys.

Dagens sværeste hul var hul 18. med en gennemsnitsscores på 7,14. Der blev ‘kun’ lavet fire pars!
Turneringens nemmeste hul er hul 11 med et scoregennemsnit på 3,99. Hullet er også sammen med hul 9, det hul der leverede fleste Birdies, fire stk. i alt.

 

Greenkeeper Mikkel Skovhus var meget tidligt oppe for at sætte banen op, og nåede med nød og næppe sin starttid på det lange par3, hul 4. Mikkel lagde ud med par, og det forsatte han med på alle par3 hullerne og bliver bedste spiller på ‘de korte huller’.

Bedst på par4 hullerne er vinderen fra A-rækken Michael Svendsen, der i gennemsnit brugte 4,2 slag. Michael laver i dagens turnering 3 Birdies, og det er der ingen andre der matcher.
Nicolai Dollerup er den spiller der leverer flest pars, og laver to mere end Alexander Axelsens 10 stk.

A-rækken

1: Michael Svendsen 39 point
2: Anette Juul 36 point
3: Lars Dahl 36 point

 

B-rækken

1: Frank Jensen 40 point
2: Tina Lund 39 point
3: Bent Allan Seeman 39 point

 

C-rækken

1: Nikolai Friis 42 Point
2: Kirsten Mikkelsen 38 point
3: Nanna Østergaard 38 point

 

Der var flotte præmier til vinderne fra dagens to sponsorer RevisionPlus Aps & Slikposen.dk

 

Efter runden blev der hygget på terrassen i det gode vejr, hvor caféen Den Lille Kok grillede og langede kolde drikke over disken.

 

Hole-in-one præmien er stadig på spil

En golfferie for 2 personer til Golfpark Strelasund i Tyskland med 3 dages golf, overnatning, middag, spa osv. alt sammen med en værdi på ca. EUR 750 er stadig på spil. Præmien uddeles til den første spiller der formår at lave en hole-in-one i en klubturnering. Den flotte præmie er sponsoreret af Golfpark Strelasund som samtidigt tilbyder klubbens medlemmer pakkeløsninger på golfferier til attraktive priser.