Se de mange billeder: Dot og pianist Thomas Moesgaard på Torvet i Grindsted

Foto: Hans Jørgen Kristensen

 V

Dot har gennem 15 år arbejdet med sine egne sange og optrådt på den danske musikscene. Hun var i 2017 med i DK4’s Poptalentprogram.

De fremmødte på torvet i Grindsted kunne høre Dot’s egne sange samt covernumre.

Der var en fantastisk god stemning og masser af folk på torvet. Fotograf Hans Jørgen Kristensen var en tur forbi med kameraet.

Det er Grindsted Handel og Grindsted Musikforening der sammen med Billund Kommune har lavet samarbejdet om musikken på torvet, der spilles hver fredag i uge 22 til 35 fra kl. 15 til 18

Næste fredag er det igen Dot der kommer på torvet, men denne gang bliver det sammen med Morten Husted der blandt andet spiller i Neighbours and Friends i Mariehaven.

Den musikalske genre vil blive et sammenspil af Dolly Partons sange samt mange andre kendte klassikere fra Countryverdenen. Det hele bliver krydret med lidt af de kendte danske popsange.

Dot og Morten Husted kommer begge fra Vester Nebel ved Kolding.

Det foregår fra kl. 15 til 18 og der er mulighed for at købe drikkevarer på torvet.

 

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse (kun pc)