Kai’s Corner genudsender Kai Bayers interview med Charles Rauff der arbejdede på Grindstedværket.
Genudsendelsen sker i anledning af Grindstedværket i dag den 5. maj fejrer 100 års jubilæum
Kai Bayer interviewede Charles Rauff den 9. marts 1989 til Lokalradio Grindsted.
Christian Lundsgaard, hvordan var han som menneske?
Han var faktisk en behagelig menneske. Meget behagelig, og han behandlet os godt. Når vi passet vor arbejde, så var der aldrig noget skældud eller nogen ting. Æ har kun godt a sige om Christian Lundsgaard. Han var et dejligt menneske.
Han havde jo en lidt speciel hobby?
Ja, han eksperimenteret en del med sprængstoffer. Vi mærket aldrig rigtig noget til det, men han havde sådan et lille laboratorie, det var sådan et par beholdere, der var stillet op, og der gik han og arbejdet med det. Men kun når der ingen folk var heroppe. Han arbejdet aldrig med det, når der var folk heroppe.
Og da han var færdig med det, så blev de her beholdere lavet til træbænke og en hytte, som han flyttet ud å æ Tipper som jagthytte. Og det sprængstof, som han havde arbejdet med, det blev puttet i blykasser og gravet ned oppe i et hjørne på fabrikken. Og senere fandt de så ud af, at det måske ikke var så godt, men de kunne ikke finde ud af, hvor det lå henne, men så kunne æ vise dem, hvor det var henne. Æ peget hvor det skulle ligge og de fandt det også.
Der var så en anden episode også.
Det var en telefonarbejder, der havde fundet en granat i Skovlunde, da de havde arbejdet der med at lægge ledninger ud, og så snakket han med Krøll, og spurgte om han kunne tage hylsteret af, for så ville han have en bordlampe lavet af en. Men Krøll han var ikke rigtig for det, og så blev den lagt hen på æ filbænk, og så kunne den ligge der.
Så kom Christian Lundsgaard ind, og så spurgte han: Hvad er det der? Så fortalte Krøll, at det var jo den her telefonarbejder, der var kommet med den og som han ville have skilt ad. Christian Lundsgaard han tog den straks under æ arm og så gik han.
Og så gik der lidt tid og vi mærket it noget til et, men så var der en aften, hvor han så kom ned til mig og sagde: Rauff, kan de arbejde en time eller to over? Ja, det ku æ da, for det var jo en lille ekstra skilling, og så sagde han at æ skulle grave ned, hvor vi plejet at grave sand, men æ skulle grave ned under æ vandskel, og det gav æ mæ så til og dengang æ så var lidt under æ vandskel så kom Christian Lundsgaard og så havde han æ granat i en sæk, som han hejste lige så forsigtigt ned til mig og så blev den lagt lige så forsigtigt ned og så blev den dækket til , og der ligger den da den dag i dag, det er æ helt sikker å, hvis da it den er rustet op!
Og her griner Charles lidt over mindet om granaten.
