Kai’s Corner: Interview med Charles Rauff i Lokalradio Grindsted i 1989 – del 6 af 8

Kai's Corner

Af Kai Bayer

Interview med Charles Rauff i Lokalradio Grindsted i 1989 der blev sendt den 9. marts – del 6 af 8.

 

Kedel rensning

Æ kan huske en sjov periode dengang – Marius Karlsen og æ vi fyret under en kedel , ja det var Marius der skulle fyre, men det var gerne mig, der gjorde et, og ind til jul da skulle vi have æ kedler renset , og så var der tre kanaler nede under æ kedel, og dem skulle vi kravle igennem og feje dem rene. Og dengang vi var færdig med dem, så var vi jo godt sorte, men vi havde tagen forberedelser, for det for der var en anden kedel og den fyret Moselars i , ja det kaldt vi ham, han hed Lars Nielsen, og det havde vi så sat et par baljer op med varmt vand i over æ kedel , så dengang vi var færdige, så kravlet vi bare op på den her kedel og så stod vi og vasket hverandre der uden en trevl å æ krop.

 

Kvindfolk

Og mens vi stod der, så vi godt at der var jen, der smut forbi æ vindue, der ved æ kedel, og det var så æt Lars Nielsen, men et kvindfolk, der pludselig stod foran os og så råbte hun på Lars Nielsen, men hun havde ikke set os. Men så kigget hun rundt og så fik hun jo lige kik å os, som vi stod der musestille , og skal æ da love for at æ dør den blev lut mæ it råb, da. (Charles griner) Ja, det var sådan et pudsigt træk fra dengang.

Du har jo også mange sjove historier om de medarbejdere, som du har arbejdet sammen med?

 

Snus

Der er blandt andet jen her, ja det var om Moselars . Han kunne sådan godt lide at holde lidt spøg med folk. Og så var der en, der arbejdet inde i æ sovemiddel, Christian Jensen hed han, og han ville gerne have en snus, men han måt it købe for æ kone. Og så kom han igen til vos og sku have en snus og han kom også til Moselars, og vi gav ham snus, men Moselars han tøt der blev for møj med det snus. Og så sagde han nej.

Men så havde Christian fundet ud af, at Moselars havde æ snus standen oppe å en hylde og så var der en dag, hvor Moselars så at han var inde og snuppe en snus der, og så tænkte Moselars, det skal a nok lære ham af mæ.  Så gik han ned å æ apotek og købte han nogen kaffelintabletter (Afføringsmiddel ) og dem knuste han fint så de lignet snus, og så fyldte han det i æ kasse og så satte han den op. Så gik han jo å luret om Christian jensen kom derind og det gjorde han jo også. Så ventet han et par timer, og så kom der jo osse jen inde fra æ sovemiddel og sagde: Hva er det med Christian Jensen , æ tys han løber å æ das æ hele tid. Da havde det jo virket. (Charles griner).