Af Carsten Sander Christensen
Sdr. Omme egnen i 1870’erne og samfundsændringer
Siden den Sorte Død hærgede egnen omkring 1350 og i de følgende godt 500 år var der en vis gennemgående stabilitet i bondens hverdagsliv. Engbønderne opdrættede kvæg ved engdragene og eksporterede stude til Tyskland og Holland og dyrkede lidt afgrøder til selvforbrug. Men så begyndte forandringerne pludselig at sætte ind med en hast, der aldrig i historien var set før her på egnen. Forandringer i enevældens samfund begyndte at slå igennem – også herude i den midt- og sydjyske lyngørken.
Fra starten af 1800-tallet var man begyndt at indføre selvstyre og havde oprettet sogneråd og sognefogeder dukkede op i områderne. 4
Grundloven var blev vedtaget i 1849. Selveje af gårde og agre var også begyndt at vinde rigtigt indpas. Men ikke alle var glade for den udvikling. Det gamle aristokrati, det der var tilbage, og andre rigmænd var utilfredse med samfundsændringernes hast. I 1870 blev partiet Venstre oprettet, hvilket førte til yderligere spændinger.
Partierne Højre og Nationale Godsejere var ikke helt tilfredse med linjen fra konseilspræsidenten fra 1870 til 1874, lensgreve Ludvig Holsteinsborg, og hans politiske linje og i 1875 tog J. B, S. Estrup fra Højre over og sad som konseilspræsident i næsten to årtier. Provisorietidens jerngreb over landbefolkningen var en realitet.
Gymnastik og idrætsforeninger, skytteforeninger og forsamlingshuse skød efter Estrups overtagelse op over alt i Jylland.
For eksempel er Hejnsvig Idrætsforening stiftet i 1881. Primært stiftet som en gymnastik og idrætsforening, hvor fodbolden på turneringsplan først kommer ind i billedet langt oppe i 1900-tallet. Disse på overfladen tilsyneladende almennyttige foreninger havde dog et helt andet og dunkelt formål. Landbefolkningen trænede lokale ”soldater” i forsamlingshusene og på idrætspladserne hverdagsaftener og i weekenden gik man så i den lokale skytteforening. Om nødvendig var man klar til at gå mod København og Slotsholmen med de trænede ”soldater” i bondehæren.
Samfundsændringer, politiske eller ej, foregår selvfølgelig på flere planer. Men ret skal være ret – for en gangs skyld havde politikernes på Christiansborgs gøren og laden indflydelse i den mindste afkrog i riget. Landbefolkningen havde heller ikke glemt politikernes gøren og laden under den 2. Slesvigske Krig i 1864. Men et er politik noget andet var bøndernes hverdagsliv. Hvordan så det egentlig ud i 1870erne? Og var forandringerne lige så i øjenfaldende som andre steder i det danske samfund?
En beretning fra den pensionerede sognepræst Jens Karstoft og fra hans barndom i Omvrå området i 1870erne kunne kaste et bedre blik over hverdagslivet her på vores egn.
Sønder Omme var jo en mindre by med blandt andet skole og kirke. Infrastrukturen var begyndt at tage form med anlæggelsen af veje i området og Det Danske Hedeselskab havde i nogle år arbejdet på at finde egnede steder til opdyrkning af hedejorden. Så ydre forandringer var ved at tage form. Men hverdagslivet var ikke i nær så høj grad præget af disse forandringer. Inde i de små huse gik verden sin vante gang ligesom igennem de sidste århundreder. Dog med visse forandringer.
Elektricitet kom først fire årtier senere, så man sad stadig i tællelysets skær om aftenen.
Et tællelys, en forgænger til stearin, var jo fremstillet af talgfedtet fra et får. Et tællelys skulle bråndes, dvs. tilskæres med en lysesaks, for at fungere optimalt. Men der skete alligevel en lille revolution. Petroleumslamper begyndte at blive almindelige her på egnen. Fladbrænderen var den første type – en lunefuld, osende og svær antændelig lampe. Når glasset var sat på efter optænding, forlod den lille flamme vægen og for op igennem glasset og slukkedes. Det var husfaderen der stod for petroleumslampen, med alle husets beboere omkring sig når optændingen fandt sted. Senere i årtiet kom svovlstikkerne, osende og livsfarlige. De kunne tændes ved at blive strøget op ad et bukseben.
Kaffe og tobak begyndte også at blive mere almindelige i de små hede husholdninger.
Kaffen blev tilberedt over ildstedet i køkkenet i en kop lavet af jydepotte og måske med et stykke sukker. Og drikkevanerne ændrede sig. Brændevinsflasken, der hidtil havde haft sin plads på middagsbordet blev fjernet. Men IKKE i karlenes middagskurv. Interiøret begyndte også at forandre sig. Flere stole kom til og gardiner, dog først som gardinkapper, blev almindelige i de små hedebrug. Alkovesenge blev byttet ud med de moderne senge, dog stadig med halm som underlag. Og så blev al gang i huset med træsko på forbudt. Noget man jo lige skulle vende sig til.
De gamle skikke hvad angik bryllupper, barselsgilder og begravelser blev ikke forandret meget i Karstofts barndom.
Bryllupperne varede i to dage og der var megen festivitas. Barselsgilder var en omstændelig affære med fem faddere heraf to kvindefaddere. Man var dog begyndt at slække lidt på tilvejebringelsen af hele fem faddere. Begravelser var også meget omstændelige med mange tilbagevendende ritualer fra oldeforældrenes tid. Man skulle nogle årtier frem før begravelsesskikkene ændrede sig fundamentalt. Og så blev rigsdaleren og rigsbankskilling jo afløst af kroner og øre i 1875, det skulle man jo huske når man skulle besøge høkeren.
I 1870erne levede man stadig med stude for ploven (Privat foto)
