Af Kai Bayer
Interview med Charles Rauff i Lokalradio Grindsted i 1989 der blev sendt den 9. marts – del 4 af 8.
Opgaverne var forudbestemt
Når vi kom om morgenen, så var det jo it sådan, at det var forudbestemt, hva vi skulle lave. Så nede i æ laboratorium, hvor far han skulle nede og gøre rent og vaske kolber og sådan noget , så havde Christian Lundsgaard altid lagt en seddel , som vi så skulle kigge i, men det var it altid vi kunne tyde den seddel , for det var jo skreven sådan på latin eller sådan og så måtte vi vente til æ klok halv ni, hvis vi it kunne finde ud af et , for så kom maskinmester Krøll , han ku læse æt og så gik vi i gang! (Charles griner ).
Arbejdede fra kl. 8 til 18
Arbejdsdagen begyndte klokken otte, og så blev vi ved til klokken seks. Vi havde så en times middag og et kvarters kaffepause , så æ begyndte æ klok otte og arbejdet til klokken 12. Så havde vi en times middagspause og arbejdet til klokken tre, halvfire, da havde vi et kvarters kaffepause.
Vi havde selv mad med. Det var æt noget, der hed frokoststue, der sat vi os lige der, hvor vi var og spiste. Vi var æt så mange ansatte. Da æ startet, ja da kom æ som nummer fire. Der var Marius Karlsen, Martin Madsen, min far og så kom æ. Så var der maskinmester Krøll og så Kristian Lundsgaard selv. Det var det hele, men så i løbet af 1932, da var der jo efterhånden kommet flere, men jo alligevel ikke flere end de alle kunne være med til mit bryllup. Da kunne vi alle sammen være i en toværelseslejlighed! Vi boede om på Nørretorv, som det hed dengang, nu hedder det jo Vinkelvej , oppe oven over Martin Dahl, da havde vi en lejlighed med stue, sovekammer og køkken. Men vi rykket det hele ud og så var hele banden med til bryllup ( Charles griner ).
Charles, nu var det jo en kemisk virksomhed hvor der kunne ske fejl, eller var I så dygtige at I kunne styre det der?
Jow, det gik faktisk godt nok. Og ja der kunne da komme småknald og sådan noget, men det var faktisk ikke fordi vi havde blandet forkert, jo nu nikotinsyren, den eksploderet engang , vi blev ved med at køre det for længe , vi blev ved med at inddampe alle rester , og så blev de for koncentreret og det kunne de it døje. Men det prøvet de så oppe å laboratorie og så blev det bare sløjfet det der.
Og salpetersyre, det fik vi jo først i glasballoner, men senere så skulle vi jo bruge møj af et og så fik vi tusind liter i banevogn. Og det blev et job for Aksel Madsen og mig, og vi bar det så , ja vi hældte det over i balloner og bar æt over i æ syreskur, de skulle altid stå inde i skygge , for hvis de stod ude i æ sol og der var salpetersyre å æ halm rundt om æ balloner, så kunne det selvantænde, så de skulle altid stå i skygge.
