Sogneeftermiddag med Aase Nygaard Knudsen

Aase Nygaard KnudsenUummannaq fjeldet set fra vandet - Foto:Aase Nygaard Knudsen

Fortællingen om de smukke grønlandske naturoplevelser i dronningens fodspor fortalt af Aase Nygaard Knudsen

Så er der igen Sogneeftermiddag i Billund Kirke. Denne gang kommer Aase Nygaard Knudsen og fortæller om “Grønlandske naturoplevelser i dronningens fodspor.” Det foregår i Havestuen ved Billund Kirke tirsdag den 24. oktober kl. 14.30.

Der bliver fortalt og vist billeder fra Qaanaaq (ca. 650 indbyggere), der ligger nord for Thule i Nordvestgrønland.

Qaanaaq blev grundlagt i 1953 som en følge af de danske myndigheders beslutning om at flytte befolkningen fra deres boplads Uummannaq (Dundas) på grund af dens tætte beliggenhed til Thule Air Base. Man vil opleve et moderne samfund med hotel, butik, sygehus, skole, museum og kirke og den flotte natur. Der bliver fortalt om, hvordan man får drikkevand, varme og el så langt mod nord. Foredragets højdepunkt er besøg af hendes majestæt dronning Margrethe ll.

Derefter tager vi til Grønlands smukkeste by Uummannaq. Det betyder ”den hjerteformede”, og er opkaldt efter det nærliggende fjeld, som er byens varetegn. Byen blev kendt i 1989 da DR1 sendte ”Nissebanden i Grønland”. Der bliver vist billeder fra Julemandens ”Kongsgård”, Uummannaqs berømte børnehjem i dronningens fodspor. 

Det er gratis at være med.

Kaffe og brød koster 25 kr.

Kirkebilen kan bestilles skriver Grene Sogn i en pressemeddelse.

Alle er velkomne!