Mor og datter gik Caminoen

Mor og datter gik Caminoen, Hanna og Josefine Gohr Jensen fra Grindsted var i sommers på en helt speciel tur. De gik nemlig et stykke af Caminoen sammen.

Ideen til turen kom da Josefine var til eksamen

Da Josefine gik til eksamen i 3g. spurgte hun sin mor Hanna, om ikke hun ville gå Caminoen sammen med hende. Hanna tænkte straks, hvor mange kilometer er det lige vi taler om ? Det var ikke de 800 km de skulle gå mente Hanna, for det kunne hendes helbred ikke holde til. Efter nogen tids talen frem og tilbage, endte det med at de to blev enige om at det var Portugal der var målet for deres Caminotur. Fra Porto til Santiago, en omkring 280 km lang tur.  

Jeg tænkte også at jeg jo ikke er 20 år længere, men at jeg jo nok kunne gøre det, Hvor langt skulle vi gå hver dag.  Vi endte med at finde en god balance mellem Josefine der er 21 år gammel og mine behov og muligheder forklarer Hanna.

Vi var også enige om at det var noget vi skulle gøre sammen, og da vi så havde sat os for det, så blev det jo til en rigtig fin tur. Det er ikke noget der kunne vente 5 år. Vi havde omkring et år til at planlægge det, hvilke ruter og hvilke fly skulle vi med.

Det var en god starttur og ruten var meget flad. Den Franske Camino er mere kuperet.

 

Overnatning til forskellige priser

Vi har overnattet forskellige steder, det kostede mellem 75 og 250 kr. pr. person. De billigste steder var Alburgue (vandrehjem), og dem benyttede vi os ofte af, . De offentlige Alburgues kunne ikke bookes, men der findes private man kunne booke, det var dem, samt hotel og pensionater vi benyttede os af på turen. Vi betalte mellem 150 og 365 kr. pr. dag alt i alt med kost og overnatning.

 

Pilgrimspas

Vi fik et pilgrimspas, der blev stemplet de forskellige steder vi var, og da der var helligdage, var det Politiet der stemplede i pilgrimspasset.

Da vi kom derned havde vi haft kontaktet Alburgue (et vandrehjem), og de sagde at de havde 52 senge, så det burde ikke være et problem at få en seng at sove i. Men da vi nåede frem til stedet, var der ikke flere ledige senge, så vi fik tilbudt en topersoners sofa og en tynd madras på gulvet.  Mor fik sofaen og jeg tog den tynde madras på gulvet fortæller Josefine. Der var omkring 80 personer der overnattede.

Herefter havde vi valgt at gå lidt længere for at få et ordentlig sted at sove.

 

Rygsæk til alt tøj og ting

Vi havde valgt at bære vores oppakning – men der er også nogen der valgte at få det kørt rundt.   Josefine havde en rygsæk på ca. 30 liter, og der havde hun et par sæt tøj i og alt det andet der skulle med.  Man blev helt vænnet til at gå med rygsækken konstaterer Josefine og Hanna.  Når vi kom frem, vaskede vi det tøj vi havde på, og hang det til tørre i solen, så var det klar til næste dag. Andre steder var de vaskemaskiner som vi kunne betale for at bruge. Et af stederne tog Josefine en bikini på, for der var en vaskemaskine tilgængelig, så det var bare med at få vasket alt tøjet.

Man lærte at få begrænset sig, for der skulle jo både være plads i rygsækken, men det skulle heller ikke være alt for tungt.

 

Købte mad 

I stedet for at gå ud og spise hver dag, valgte vi selv at lave maden.

 

Langs kysten og ind i landet

Vi har gået langs kysten, fra Porto via kysten op til Santiago de Compostela fortæller Josefine. Det var en tur der varede 13 dage og var 280 km lang.  Hanna fik Skinnebensbetændelse, og det satte en stopper for hendes vandring. Inden da var hendes fødder hævet så meget, at hun måtte købe nogle nye sko for at kunne gå turen færdig.

Josefine gik videre

Josefine var ikke færdig med at gå Caminoen, så hun tog lige en ekstra tur, fra Santiago de Compostela til Finisterra og Muxia, så hun nåede op på 400 km i alt.

Da Josefine kom i mål, holdt vi en lille fest.  Hanna tog bussen den sidste del af turen, hvor hun kørte frem til de steder hvor de havde aftalt at holde stop. Det gav Hanna tid til at drikke en del kaffe, og hun fik også oplevet en del på den måde. Det er ret små kopper man bruge. Josefines ekstra tur tog 5 dage – 120 km.

Bælgravende mørkt når man starter

Når man vågner så tager man straks afsted, for det er om at få gået så længe det ikke er alt for varmt. Derfor er et bælgragende mørkt det første stykke tid man går, og det kan da godt være en smule skræmmende at gå ind på en mindre sti i en skov eller helt ude på landet helt alene. Heldigvis var det tit at man mødte nogle andre der gik Caminoen, og nogen gange fulgtes jeg så med dem et stykke, indtil det blev mere lyst fortæller Josefine.

De sidste 9 dage af turen var ren ferie

Vi tog et par dage til Porto og et par dage til  Vigo.  Vi tog bussen op til det første sted hvor vi havde overnattet – her havde vi lejet en lejlighed i 5 dage. 

Josefine vil gerne gå den franske Camino

Er i gang med at lokke mine søskende til at gå med, måske min søster der skal have sabatår næste år. Det er en 800 km lang tur. Jeg synes det er ret fedt at gå det er beroligende. Når man går får man set en masse ting og får samtidig en indre ro. Man møder også en masse forskellige mennesker.

 

 

Eventyret slutter ikke her

Josefine og hendes kusine skal om ganske kort tid til Schweiz hvor de skal arbejde som servicemedarbejdet på et hotel. De skal starte 1. december og være afsted 3-4 måneder i et skisportsområde. Det bliver meget spændende.  Jeg er rimelig god til at stå på ski, og har stået på ski siden hun var halvlande år. Det er meget impulsivt, og det er kun et par dage siden vi har fået jobbet. Nu skal vi lige have styr på hvor vi så skal bo når vi kommer der ned. Min kusine har lige som mig sabatår.