Gamle Film Klub Grindsted – viser filmen Martha i Grindsted Kino den 7. december

GamleMark Lindberg - Foto: René Lind Gammelmark

Gamle Film Klub Grindsted – Mark Lindberg startede den 22. september en facebook gruppe og side  for folk i og omkring Grindsted, som gerne vil i biografen en gang imellem for at se en gammel dansk film.

Det er for at man kan komme i biografen, få noget popcorn og opleve den autentiske stemning når man ser de gamle film.

Mark Lindberg kontaktede derefter biografen som han præsenterede idéen for og de sagde ja.   

 

En succes hvis der kommer 50

Mark Lindberg fortæller at han synes det ville være en succes hvis der kommer 50 personer, men det tal er allerede nået, og han håber at der kommer omkring 100 til filmen. I skrivende stund er der solgt 65 billetter og reserveret 9.  Jeg er godt klar over at vi ikke kan fylde en biografsal med dette her. Det er jo første gang vi prøver det af, så vi må se hvad der skal ske fremadrettet.

 

Næste film – fremtidsplaner

På nuværende tidspunkt ved jeg ikke hvilken film der bliver den næste der skal vises. Der er noget med rettigheder – og om filmene er digitaliserede.

Ideen er at vi finder tre film, sender en forespørgsel på dem til udlejerne, og når vi har fået et positivt svar fra udlejerne og en dato fra Grindsted Kino,  så lægger vi dem på vores facebookside, hvor folk så kan stemme på hvilken film de gerne vil se – og så er det den film der får flest stemmer der skal vises forklarer Mark Lindberg.

Folk er også velkomne til at sende et forslag til os med hvilken film de kunne tænke sig at se.

 

Ideén er gammel

Som barn, når mine søskende og jeg var på ferie hos min far (far og mor er skilt), så havde min far en masse gamle danske film på VHS og DVD, så vi de gamle danske film.

På et tidspunkt inviterer Marks lillebror ham med i biografen i Kolding, hvor de havde et arrangement hvor de netop viste filmen Martha – det var en fed oplevelse. Det er nok 10 år siden, og jeg har siden gået og tænkt at det må vi have op at stå her i Grindsted. Det var nemlig en hel speciel oplevlese, man kunne godt mærke at de andre der sad rundt omkring i salen kendte replikkerne og vi grinede alle sammen samtidig, for vi vidste jo hvad der skulle ske.

 

Starter med MARTHA

Den første film MARTHA kommer på plakaten den 7. december kl. 19.00 i Grindsted Kino.

Det bliver en specialpris på kun 50,- kr. for billet til den første film – men skynd dig, der er kun 250 billetter til salg.

Billetter til filmen købes direkte på biografens hjemmeside.