Af Carsten Sander Christensen
Bertel Mortensen, fæstevæsen og lidt om Vestergård i Morsbøl
Museumsgården Karensminde ligger som bekendt på adressen 102 på Morsbølvej i Morsbøl by.
Kører man godt 600 meter længere ned ad Morsbølvej mod vest fra Karensminde – ja så dukke Vestergård, Morsbølvej 106, op lige der hvor vejen slår en bugt. På matriklen 4a i Morsbøl Ejerlav. Kigger man lidt i dokumenterne fremgår det at stuehuset er opført i 1974, at laderne er opført henholdsvis i 1956, 1979 og 1989 og at stalden til fjerkræ er fra 1979. Stuehuset blev opført af Jørn Andersen fra Nebel og konen Oda Andersen (født Kristensen) fra Trøllund. Men gården er ligesom nabogården Karensminde af langt ældre dato. De to gårde optræder første gang i skriftlige kilder i 1600-tallet. Men kan sikkert føres tilbage til i hvert fald 1500-tallet og måske før.
Ligesom Karensminde der første gang dukker op i de skrevne kilder i 1636, dukker Vestergård op nogle årtier senere i de selvsamme kilder nemlig i 1660erne. I 1664 dukker navnet på den daværende fæstebonde, Bertel Mortensen, op. Gården blev på daværende tidspunkt ejet af godsejeren på Nørholm Gods, Christian Wind og fungerede samtidigt som kongeligt ryttergods. Vestergårds jorde var beregnet til udsåning af 3 tønder rug, 1 tønde byg og 2 skæpper (35 kg) boghvede. Høhøsten udgjorde omkring 20-25 læs.
Et fæste
Et fæste var en kontrakt, hvor en godsejer overdrog brugsretten af en gård eller af et hus til en fæster, mod at denne svarede nogle fæsteafgifter, så som landgilde (bondens årlige ydelse til godsejeren), hoveri (gratis arbejde for godsejeren) og eventuelt andre afgifter. Fra 1500-tallet underskrev fæstebonden et såkaldt fæstebrev. Hvis fæstegården lå ubekvemt langt væk fra godset, og dette kunne godt have været tilfældet med Vestergård og placeringen af Nørholm, ja så kunne fæsteren evt. nøjes med lidt eller slet intet hoveri mod til gengæld at betale sig fra det i penge eller naturalier. Fæstekontrakten var i starten opsigelig fra begge parter, men det ændrede sig siden. Ville godsejeren opsige kontrakten, skulle han tilbagetale det beløb fæstebonden betalt ved kontraktens indgåelse – kaldet stedsmål. Var det fæstebonden selv der brød kontrakten gik hans indbetalte beløb, stedsmålspengene simpelthen tabt. Fæstevæsen blev først ved lovgivning afviklet i 1919.
Tilbage til den lokale fæstebonde.
Bertel Mortensen var født omkring 1640 og blev gift med Ellen Mortensdatter, født i 1643 og død i 1731. Hun blev bisat fra Grindsted Kirke den 20. maj 1731, men graven er jo for længst blevet sløjfet. Parret fik tre børn:
1) Morten Bertelsen (1670-1713) gift med Karen Jensdatter Kloster (1673-1737) fra Nollund den 1. november 1696 ligeledes i Grindsted Kirke. Efter mandens død overtog Karen Jensdatter Kloster Vestergård sammen med Peder Thomsen fra Utoft. Morten Bertelsen var inden sin tidlige død først fæstebonde i Sønderby og senere overtog han Vestergård efter faderen Bertel.
2) Chresten Bertelsen (1677-1744) gift med Johanne Christensdatter (d. 1765). Chresten var i mange år fæstebonde på matrikel 3a i Sønderby. Den nuværende adresse hedder Jorden Rundt 1. I 1704 var der nær gået grueligt galt for Chresten. Chresten Jakobsen fra Horsbøl var på besøg. Han skyldte Chresten Bertelsen en del penge og der opstod tumult på gårdspladsen. Efterfølgende kunne Jakobsen fra Horsbøl fremvise huller i ryggen og læderet venstre arm, idet Bertelsen havde onduleret ham med en høfork. Vidneudsagn forelå ikke trods flere folk på gårdspladsen.
3) Anne Bertelsdatter (o. 1682-1699) og hun blev gift med Christen Nielsen i 1697. Anne døde i en alder af 17 år og blev stedt til hvile på Grindsted Kirkegård den 17. september 1699. Anne Bertelsdatter døde i barselssengen og fik sit dødfødte barn med sig i kisten.
Bertel Mortensen har været fæstebonde på Vestergård i adskillige årtier.
I Morsbøls med afstand værste periode nemlig Svenskekrigene i 1600-tallet. Pengene har været meget små da krigene slutter omkring 1660. Svenske, tyske, polske og danske soldater havde i årtier taget for sig af egnens bedste kvæg og afgrøder. Dette fremgår også af den lokale Tingbog, hvor der føres sager for manglende betaling af gæld. Penge som var
I 1668 optræder han flere gange i Tingbogen på grund af opkrævninger af restancer. Her er han endvidere kirkeværge til Grindsted Kirke, hvor den anklagede Chresten Jørgensen fra Horsbøl anklagede kirkens personale for at have raderet og makuleret i den lokale kirkebog. Betale kunne den gode Chresten ikke og dom fik han. 12 sletdaler skulle erlægges. I 1670 og 1671 er det så Bertel selv der er på anklagebænken og må betale.
Ellers var der mange nabostridighed, især hvor kvæg blev drevet over en andens mark for at græsse. Vester havde jo et betragteligt græsareal og det var bønderne i Kvie og Ansager, der lod deres kvæg gå over på Bertel Mortensens marker. Skel stridigheder gav også anledning til megen uro på egnen omkring Morsbøl i slutningen af 1600-tallet.
I 1869 sælger den sidste efterkommer af slægten Mortensen på Vestergård, Peder Christensen, til Peder Thygesen, der ikke kom fra lokalområdet. Vestergård havde dermed været i slægten Mortensens eje i mere end 200 år.
