Af Carsten Sander Christensen
Starup Plantage, våbendepoter og lidt om hedestrækninger
Når man kører mellem Grindsted og Korskro på Tingvejen, og man er lidt syd for Starup/Tofterup, ser man på sin venstre side en række træer ude i horisonten. I mere end 150 år har der været plantage her, Starup Plantage. På Tingvejen kan man ellers, på visse strækninger, få visse indtryk af, hvordan området har set ud inden fx. Starup Plantage blev planlagt. Desuden er Starup Plantage et eksempel på plantagernes historie her i området og hvilken brug de har i lokalsamfundet i 2024.
I slutningen af 1800-tallet var etablering af plantager, den nye sort her på egnen. Myten siger, at det alt sammen skyldes, at Enrico Dalgas, der på daværende tidspunkt var vejingeniør her i syd- og midtjyske. En dag skulle han i helt bogstaveligt forstand være faldet over noget lavt egekrat. Kunne der vokse egetræer kunne man også plante andre træer. Det viste sig at være nemmere sagt end gjort.
Planerne om Starup Plantage begyndte at tage form omkring 1868-1869.
Beboere i Starup og landmænd i omegnen gik sammen og de sidstnævnte stillede jord til rådighed. Arealet på Sdr. Starup Hede var betragteligt – omkring 200 ha. Vedtægterne for Starup Plantage var hurtigt på plads. Her skævede man lidt til den nyanlagte Hovborg Plantage. En skovrider fra Det Danske Hedeselskab fik det overordnede praktiske ansvar og der blev ansat en opsynsmand til såning, lugning og forefaldende arbejde.
Den 12. november 1869 var der så stiftende generalforsamling i Starup Plantage. 150 aktier af 25 rigsdaler var i udbud, ligesom de fire lodsejere opkøbte aktier i forhold til jord de afstod. Forinden havde fire lokale bønder – mod betaling – afgivet op mod 75 ha land hver. Den største yder var Thomas Simonsen og den mindste Peder Hansen. Nogle af initiativtagerne var sognefoged Niels Christensen, Vestterp og den egentlige ophavsmand Hans Pedersen fra Sdr. Starup. Bestyrelsen vedtog på en af sine første møder, at den skulle have meget mere erfaring, derfor skulle bestyrelsen deltage i Det Danske Hedeselskabs repræsentantskabsmøder, der fandt sted i Herning. Lokale busser endsige private motoriserede køretøjer fandtes jo ikke på den tid, så det var en 3 dages gåtur.
Lokalbefolkningen gik til sagen med krum hals og nogle årtier senere havde Starup Plantage taget form. Ved 25 års jubilæet i 1894 havde plantagen så sige den størrelse den har i dag. Plantør Gravers Vinbech, der var tiltrådt i 1892, har en stor andel i den udvikling plantagen gennemgik i de følgende årtier. Men plantagen var løftestang for mange udviklingstiltag i området omkring Starup og Agerbæk. Brugsforening, skole, andelsmejeri, hotel og smedeværksted var blot nogle få eksempler på den rivende udvikling.
Jernbane mellem Grindsted og Bramming
I 1909 besluttede det daværende sogneråd at investere små 16.000 kr. i et jernbaneprojekt mellem Grindsted og Bramming, hvor Starup området fik en station og jernbanen gik igennem Starup Plantage. I 1916 fik Starup ikke alene en station men også et boligområde man kaldte Tofterup. De relativ store investeringssum blev meget hurtigt indløst. Under 1. verdenskrig blev der mangel på brændsel i hele Danmark og tørv betalte hele summen indenfor en periode af 12 måneder.
Mindesten og grænsepæl
Den 19. juni 1906 var der for øvrigt blev opstillet en mindesten med inskriptionen ”at gøre gerning god, for ufødte slægter, dertil skal adelssind og mod, som hver bør stile efter” for den ovennævnte ophavsmand Hans Pedersen. Han var død i 1894, men det var 100-året for hans fødsel. Stenen var fundet på en nærliggende mark. Ved samme lejlighed blev der opstillet en grænsepæl (Grænsepæl nr. 101) fra den dansk-tyske grænse, der lå godt 40 kilometer syd for plantagen. Den havde stået ved grænseovergangen ved Tapsøre nær Taps lidt nord for Christiansfeld. Og den står der den dag i dag.
Grænsesten nr. 101 foran mindesten for Hans Pedersen – Privatfoto
Der blev bygget tjæreovne til tjærebrænding i starten af 1900-tallet.
I 1920 kom elektriciteten til Starup/Tofterup området, og der blev anlagt et mindre savværk, som sidenhen blev flyttet til området ved plantørboligen og moderniseret i 1964. Savværket blev endelig nedlagt i 1978, og nu ses resterne og betonfundamenterne på den tidligere savplads. I 2022 indviede man 150-års jubilæumsstenen med inskriptionen ”engang var her hede men vakse bønder var tilstede, de plantet skov – en god kultur, nu glædes folk og dyr i flot natur” forfattet af den lokale forfatter Henny Carstensen.
Under 2. verdenskrig var en del af Starup Plantage besat af tyske soldater.
Plantager var velegnede til våbendepoter (mere end 40 ammunitionsbunkere havde Wehrmacht anlagt) ligesom der var seks mandskabsbarakker spredt ud over et areal på mere end 50 ha. Det finurlige var, at også modstandsbevægelsen brugte plantager til våbendepoter. Og her i området kunne man finde våbendepoter fra tyskere og danskere i samme plantager uden det blev opdaget. I 1945 var de seks mandskabsbarakker beboet af flygtninge fra områderne i Østpreussen nær det gamle Sovjetunionens grænse. I sommeren 1945 flyttede flygtningene til Oksbøllejren.
I dag er Starup Plantage blevet rekreativt område for den lokalebefolkning. Siden 2008 har plantagen været en integreret del af Starup-Agerbæk skole. Træhytter med overdækning og toiletfaciliteter gør, at skolen kan bruge Starup Plantage i strukturerede opgaveprojekter. Den øvrige befolkning kan gå motionsture og bruge området rekreativt. Så i plantagen snart 155-årige historie har den gamle plantage altid fundet en plads i omgivelserne, som det er tilfældet med så mange andre plantager her på egnen.
