Billund Kommune er ny vært for Landsfinalen i Skolernes Skakdag

Billund Kommune er ny værtLene Bierbaum og Stephanie Storbank (C) med den underskrevne aftale - Foto: René Lind Gammelmark

Opdateret kl.18.14

Billund Kommune er ny vært for Landsfinalen i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag.

 

Tirsdag eftermiddag underskrev borgmester Stephanie Storbank (V) aftalen med Dansk Skoleskak, som står bag arrangementet. Det foregik på Rådhuset i Grindsted.

Aftalen mellem Billund Kommune og Dansk Skoleskak gælder i 3 år og blev underskrevet af borgmester Stephanie Storbank (V) fra Billund Kommune og Lene Bierbaum udviklingschef hos Dansk Skoleskak.

 

Overtager værtsskabet fra Vejle Kommune

Den nye aftale betyder at Billund Kommune overtager værtsskabet fra Vejle Kommune, hvor der var mere end 1300 elever fra hele Danmark der i Landsfinalen dystede om titlen som Årets Skakskole.

Landsfinalen i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag arrangeres af Billund Kommune og Dansk Skoleskak, med opbakning fra Spar Nord Fonden og en række lokale fonde. Billund Kommunes værtsskab gælder i første omgang for 2024-2026.

Alle der har deltaget i Skoleskak har mulighed for at deltage i Landsfinalen fortæller Lene Bierbaum fra Dansk Skoleskak. Det er skolerne der vælger hvem der skal deltage, og det er ikke alle skolder der 

 

Det er fantastisk – siger Stephanie Storbank om aftalen.

Det er et virkeligt fint arrangement der kan give noget ekstra til alle de arrangementer og tilbud vi har i Børnenes Hovedstad. Skoleskak kan noget særligt, det involverer flere børn end andre sportsgrene. Vi er glade for at få Landsfinalen i Skoleskak tilbage til Billund Kommune. Det passer rigtig godt ind i hele den fortælling vi gerne vil skabe og allerede har omkring Børnenes Hovedstad forklarede Stephanie Storbank.

Vi vil gerne have at børnene dygtiggør sig indenfor alle mulige ting og har fokus på det sjove, det legende og fællesskaberne. Det er dejligt at kunne have noget også hvor det ikke kun handler om at kunne løbe hurtigst -men hvor det handler om nogle andre ting. Der kan skak noget som både fodbold og håndbold ikke kan mener Stephanie Storbank.

Den diversitet der er i den børnegruppe der går til skak er jo også fedt at kunne skabe. Derfor var Stephanie Storbank enormt glad for at kunne byde Skoleskak velkommen med Landsfinalen i Billund Kommune igen.  

I årene 2013, 2014,2015, 2016, 2017 og 2018 var der også Landsfinaler i Skoleskak i kommunen, og det har både været i Lalandia og MAGION. Det er dejligt at vi får en aftale om flere år, så vi sammen kan udvikle det mener Stephanie Storbank, der tilføjer at det var let at sige JA til at være værtskommune for landsfinalerne.

Landsfinalen finder i 2024 sted i MAGION den 25. april fra kl. 10.00 til 15.15. Det forventes at der deltager flere end 1000 elever i arrangementet, hvor de udover oplevelsen dyster om titlen som årets Skakskole, medaljer og præmier fro 50.000 kr.

 

Lene Bierbaum der er udviklingschef i Dansk Skoleskak er glad for at Billund Kommune har sagt JA til at være værtskommune for Landsfinalerne. 

Vi er enormt glade for at komme tilbage til der hvor Landsfinalen tog sit udgangspunkt. Det giver al mulig mening om at bakke op om Børnenes Hovedstad fortællingen – også for Dansk Skoleskak mener Lene Bierbaum.

Vores mål i livet er ikke at lave dygtige skakspillere, det er mere en sideeffekt som vi også er glade for at se. Det er i virkeligheden ikke det der er det vigtigste for os. 

Alt hvad vi kan gøre handler mere om hvordan kan skoleskak også være en aktivitet der understøtter fællesskaber på tværs af årgange, udfordringer og hvad vi ellers kan blive optaget af i folkeskolen. Hvordan det kan være en aktivitet der understøtter trivsel. Hvordan det kan være en aktivitet vi kan se der i virkeligheden flytter på noget af det vi ellers bruger en masse energi til at tale om.

Der er Landsfinalen ligesom kongsbilledet af, at det her taktisk er en aktivitet der samler på tværs. Der møder 13-1400 elever op, og der er arbejdsro og en helt særlig fornemmelse af at vi alle sammen er i gang med noget der giver mening for alle. Man kan ikke se forskel på om man kommer fra en almen- eller specialklasse mener Lene Bierbaum, så kan man mærke at vores arbejde giver mening.

 

Vi er glade for at Billund Kommune ville huse Landsfinalen igen, og lave et samarbejde med os

Vi er også særlig glade for at det ikke kun er for et år, men for de næste tre år, så vi kan udvikle det sammen. Det giver stabilitet og vi kan sige til skolerne i hele Danmark at det er i Billund Kommune at Landsfinalen finder sted fortæller Lene Bierbaum.

 

Dansk Skoleskak startede i 1960. 

Sidste år var der over 1300 elever, og det var rekord. Der er både elever fra almen- og specialområdet.

Eleverne fra almenområdet deltager oftest på grund af turneringssetuppet, men vi plejer at sige til skolerne at de skal sende de elever afsted, som det bliver en god dag for. Det med at opleve at være en del af fællesskabet er det der betyder noget. Alle får medaljer med hjem, og alle oplever at der er konfetti og der er altid noget spas og gak fra scenen forklarer Lene Bierbaum, der tilføjer at det er en festlig dag. Der er ikke nogen der går hjem uden at få point, og heller ikke nogen der skal synes at de ikke har fået noget med sig. Der er en tre skoler der deltager der træner op til at deltage, og de deltager jo for at vinde. Tilbagemeldingerne fra specialskolerne har været særdeles positive.

 

Skolernes Skakdag afholdes hvert år i uge 6, og i år er der slået deltagerrekord med godt 56.000 deltagere  (det er 9000 flere end i 2023) fra 336 skoler i Danmark.

Foto: René Lind Gammelmark

Stephanie Storbank (V) underskriver her aftalen sammen med Lene Bierbaum – Foto: René Lind Gammelmark