Peter Andreas Esbjerg Christensen fejrer 40 års jubilæum hos IFF i Grindsted

Peter Andreas Esbjerg ChristensenPeter Andreas Esbjerg Christensen - Foto: Jette Seidenschnur

Peter Andreas Esbjerg Christensen fejrer tirsdag den 27. februar 2024 sit 40-års jubilæum hos IFF i Grindsted

 

Peter kom til IFF i 1984, hvor han blev ansat som operatør i Enzyn 1.

Han havde her sit virke frem til 1990, hvor han søgte nye udfordringer på maskinværkstedet internt i virksomheden. Her renoverede han ventiler og pumper.

Peters hjerte bankede dog stadig for produktionen og derfor vendte han da også tilbage hertil efter et år på maskinværkstedet. De følgende år fra 1991-2024 har Peter arbejdet i forskellig afdelinger. Enzym 1 og 2, Natamax fermitering og senest i afd. 017 Antioxidant blanderi.

Han er en respekteret og vellidt medarbejder, altid med et smil på læben og en lun og velovervejet bemærkning. Han har også, gennem de seneste 30 år, haft sine kollegaers tillid, hvor han har været valgt som tillidsrepræsentant.

Privat bor Peter Andreas Esbjerg Christensen i Kolding. Han holder meget af at gå i fitness, men mest af alt, holder han af at være sammen med sine 5 børn.

Jubilæet fejres med en reception i kantinen den 27. februar kl. 09.30 for familie, venner og kollegaer.