Sanders Historiske Hjørne: Utoft plantage

Af Carsten Sander Christensen

Utoft Plantage – lokalbefolknings holdning og hattegrosserer Skjold Børgesen

 

Utoft Plantage

Når man kommer kørende af Vejle Landevej fra Grindsted mod Billund og man når rundkørslen ude ved Thorsvej, drejer man til højre af Plagborgvej. Her kører man ind i et større skovområde – Utoft Plantage. Plantagen er som de fleste andre her på egnen en såkaldt Københavnerplantage, et begreb der opstod i slutningen af 1800-tallet her på egnen. Meget rige københavner grosserer investerede i den lokale lyngørken, og det næppe med en hurtig fortjeneste for øje. En af dem var altså Utoft Plantage.

En af årsagerne til anlæggelsen af de mange plantager var et muligt jagtrevier og en anden årsag var drømmen om et sommersted a la kongerne i 1600 og 1700 tallene havde deres eremitageslotte. Og så var der jo Enrico Dalgas, der syslede med planteskoler og videreudvikling af plantagedriften her på egnen. Kapital og megen fagviden inden for skovbrug og opdyrkning af lyngheden strømmede derfor til egnen i større mængder. Og Danmarks mest berømte ”kendisser”, især inden for erhvervsliv og embedsmandstanden, flokkedes i stor stil omkring anlæggelserne af plantager på den tilsyneladende golde jord.

 

Hvordan så lokalbefolkningen på det man kunne kalde en omvæltning af de lokale forhold.

Dem der har solgt jord har jo i hvert fald i starten været positive, dem der ikke blev berørt var jo nok ligeglade og enhver passede jo sit. Men som årene gik og landbruget blev intensiveret, ja så stod alle de træer rundt omkring jo lidt i vejen. For snart 14 år siden nedlagde man Vorbasse Museum, men inden da havde klummeskribenten mange samtaler med landmænd i lokalområdet. Her var opfattelsen af plantagerne optog alt for stort jordareal. Ja i en størrelse så hvis plantagerne havde været opdyrket jord så havde andelsmejerier og slagterier haft længere levetid og desuden haft en anden størrelse end de nåede inden de lukkede.

 

Mindesten

Fortsætter man ligeud en lille kilometer af den ovennævnte Plagborgvej, står der en mindesten på venstre hånd. Stenen er lavet Anders Bundgaard i 1917 for grundlæggeren for Utoft Plantage, hattegrosserer Skjold Børgesen. Han var født i 1830 i København og arbejdede sig langsomt men sikkert til tops i datidens erhvervsliv i København. Han var ven med grosserer Holger Petersen og Enrico Dalgas, to af de største initiativtagere til plantagerne her på egnen. I 1892 deltog Skjold Børgesen i en udflugt med Holger Petersen og William Salomonsen, direktør for Brede Klædefabrik, hvor de besøgte Grindsted og omegn.

 

Skjold Børgesen

Samme år kom handlen i stand med lokale og plantagen 750 ha i alt og heraf 200 ha mose skiftede området hænder for små 17.000 kr. Seks lokale landmænd valgte at sælge en del af deres jord til hattegrossereren. I de følgende år besøgte Skjold Børgesen sin plantage med jævne mellemrum. Også Enrico Dalgas besøgte Grindsted egnen af og til. Der findes flere fotos af Enrico Dalgas i Utoft plantage.

Helt til sin død i 1905 vedligeholdte Skjold Børgesen interessen for Utoft Plantage. Året før havde sønnen Frederik Børgesen, der var uddannet botaniker, skrevet den lille afhandling ”Utoft Hedeplantage – en filosofisk undersøgelse af et stykke Hede i Vestjylland”. Efter faderens død overtog Frederik i fællesskab med sine to søskende Valdemar og Agnes plantagen. Frederik var administrator og anlagde haven omkring boligen, Børgehus. Haven blev et tilløbsstykke ligesom plantagen fra 1915 begyndte at give resultat.

 

Omkring 1917 kørte toget mellem Grindsted og Kolding igennem Utoft Plantage.

Dette skulle vise sig at blive lidt skæbnesvangert. Året 1921 var et meget tørt år, der faldt faktisk ingen regn mellem april og august. Og den 29. juli kørte det de daglige tog igennem plantagen og gnister fra et af banens lokomotiver antændte Utoft Plantage. Kun omkring 20 ha nedbrændte, hvilket blandt andet skyldtes Grindsted Brandmandskabs enorme indsats. I 1924 besøgte tidligere statsminister I. C. Christensen – nu i sin egenskab af bestyrelsesformand for Det Danske Hedeselskab sammen med professor ved Landbohøjskolen Frederik Weiss Utoft Plantage. Frederik Børgesens plantearbejde var kendt viden om.

I 1929 afhændede familien Børgesen plantagen til de to vejlensere læge E. A. Hallas og apoteker Johannes Lind for godt 44.000 kr. Samarbejdede varede i ti år, hvorefter lægen købte apotekeren ud af foretagendet. Efter den anden verdenskrig åbnede Hallas en øre-, næse og halsklinik i Grindsted og til langt ind i 2000-tallet boede der efterkommere af lægen i byen. De var efterkommere af E. A. Hallas’ søn Carsten Hallas og konen Birte. Carsten og Birte overtog Utoft 1962 for små 240.000 kr. Parret ejede plantagen indtil 1971 da savværksejer, Holger Bisgaard fra Sønderjylland overtog arealet.

 

I nyere tid kom Utoft Plantage til at spille en yderst vigtig rolle i Lego’s historie i Danmark.

I 1982 købte Gotfred Kirk Christiansen plantagen for 9,5 millioner kroner og overtog også plantørboligen på Plagborgvej. Det fungerede i flere perioder som sommerhus for ham og Edith. Godtfred døde i 1995 og herefter overtog hans efterkommere området. Men tilbage til historien. Lego var i midten af det første årti i 2000-tallet i en meget alvorlig krise. Om det fabrikkens overlevelse eller ej står hen i det uvisse. Men i 2006 blev der af holdt et vigtigt møde i plantørboligen med deltagelse af blandt andet af Mads Øvlisen, bestyrelsesformanden, Keld Kirk Kristensen og her blev nogle af de vigtigste beslutniinger taget i Lego’s stadige tilværelse i Danmark. Så selv en lille hedeplantage kan spille en stor rolle i vigtige beslutninger.