Tina Møller Simonsen fejrer 25-års jubilæum hos IFF


Tina Møller Simonsen fejrer sit 25-års jubilæum hos IFF den 12. april 2024

 

Tina tiltrådte en stilling som lagermedarbejder i 1999, hvor den primære opgave var at får varer registret ind og ud af lageret.  

I 2000 blev Tina en del af spray 4 produktionen, hvor hun arbejdede som procesoperatør frem til 2006. Tina indgik herefter en aftale med shippingafdelingen, for at komme i voksenlære som shippingassistent. Efter udstået læretid blev Tina en del af shippingafdelingen frem til 2010.

Efter at have været på barsel kom Tina Møller Simonsen tilbage som kontorassistent i told og HR afdelingen.

 

Kom i planlægningsafdelingen

 I 2012 blev Tina en del af planlægningsafdelingen, hvor hun også arbejder i dag. Men da Tina er en person, som er omstillingsparat, har hun været planlægger for forskellige områder gennem årene.

Som produktionsplanlægger har Tina opbygget en stor viden omkring produktion og planlægning af de varer, hun er ansvarlig for. Tina har sans for detaljen, men har samtidig også evnen til at skabe det store overblik, når dette må være krævet.

Opstår der opgaver, der ligger uden for hende normale arbejdsområde, er Tina altid klar til at træde til.  Opgaverne løses altid med godt humør.

Tina er en særdeles engageret medarbejder, som altid er klar til at tage imod nye udfordringer. Hun er særdeles vellidt bland kollegaer og har et smittende humør.

Fritiden bruger Tina sammen med hendes familie, og rejser gerne til steder, hvor det er varmt.

Jubilæet bliver fejret på dagen sammen med familie og kolleger.