Efter de to OperationX udsendelser på TV 2 den 1. og 8. november, inviterer LEV Billund til åben dialog i No. 16, Østergade i Grindsted.
Udsendelserne er barske og LEV Billund ønsker at tage temperaturen på forholdene i Billund Kommune.
LEV Billund åbner for dialog, – og har ingen intentioner om at hænge hverken personale, ledelse eller administration ud.
Til gengæld er Lev Billund nysgerrig på hvad status er i Billund Kommunes botilbud. Erfaringer fra både borgere, pårørende, personale og ledelse kan medvirke til, at man får belyst, hvordan det går. Vi tror på dialogen, hvor der er plads til at lytte til hinanden, og at forklare hvordan det opleves, og høre forklaring på, hvorfor systemer fungerer som de gør.
Alle med interesse for området er velkomne. Udsendelserne er vist på TV2 og den sidste vises onsdag den 8. november kl. 19.00.