Grindsted Den Grønne Hovedstad er blevet en forening

Anders Steffensen - Foto: René Lind Gammelmark

Anders Steffensen er ansat som ny projektleder for foreningen Grindsted Den Grønne Hovedstad. Det er ham der har til opgave at sørge for at projekterne bliver sat i søen ude i lokalsamfundet i Grindsted.

De aktuelle projekter der er lige nu, handler om kommunikation, om at få kendskab til GDGH, gennem tovholderne der er i øjeblikket.

GDGH har fået en ansvarlighedsrapport fra virksomheden Scanregn i Grindsted, hvor de fremlægger hvordan de har brugt de 17 Verdensmål (FN’s 17 Verdensmål- red).  Anders Steffensen fortæller at det er en super god ting for GDGH , for det viser at de grønne tiltag er sat i gang, og at virksomheder i Grindsted aktivt arbejder med FN’s 17 verdensmål.

Det med Grindsted Den Grønne Hovedstad er en proces, der vil tage lang tid. Man kan ikke sige hvornår man er nået i mål og om man nogen sinde kommer helt i mål. Man skal have meget fokus på alle de små ting, der lykkes undervejs. Det er vigtigt at få kortlagt hvad der sker der af grønne tiltag i Grindsted.  Anders Steffensen tænker det skulle være mærkeligt, hvis Scanregn er den eneste virksomhed i Grindsted der har tænkt verdensmålene ind på en eller anden måde. 

Man vil også gerne have at der er nogen der melder ind i foreningen, og som gerne vil være en del af GDGH-fællesskabet. Inde på GDGH-hjemmesiden kan man blive medlem, sponsorere foreningen og sende nyheder om spændende tiltag som sker i Grindsted.

Du kan læse mere om Grindsted Den Grønne Hovedstad på deres hjemmeside