Af Carsten Sander Christensen
For snart 125 år siden, i starten af 1900-tallet, gik den lokale landbefolkning rundt vesten for Hejnsvig og ønskede sig et kapel eller endog en ny kirke. I 1901 havde man taget den nye skole på Egebjerg Landevej i brug. Et kapel kunne udgøre det for blandt andet en del af den hastigt voksende konfirmationsundervisning på egnen. Ja i virkeligheden var der på daværende tidspunkt ikke noget der hed Vesterhede på landkortet. Det gik vel under betegnelsen Hejnsvig Vesterhede eller bare Hejnsvig Vest. Men også stednavnet Hejnskær var inde i billedet. Befolkningstallet på egnen steg og steg og de små og trange middelalderkirker levede ikke helt op til egnens behov for kirkepladser. Derfor pressede forandringerne sig på.
Gårdejer Jens Christensen og smedemester/landsbysmed Hans Christian Hansen barslede med de første konkrete planer ved juletræsfesten på skolen i 1901. Den lokale befolkning bakkede straks op og der blev nedsat et kirkeudvalg, der foruden af de førnævnte personer bestod af gårdejerne Niels Hansen, Rasmus Hansen og Johan Hansen. Arbejdet begyndte dog først rigtig at bære frugt nogle år efter. Den daværende Venstre statsminister Johan Henrik Deuntzers minister for kirke og undervisning, I. C. Christensen, og hans love fra 1903 om, at menighedsråd skulle tilknyttes den enkelte kirke, satte dog skub i tingene.
I april 1904 fremgår det af Vorbasse menighedsråds protokol, at en delegation fra egnen omkring det nuværende Vesterhede havde deltaget i mødet og her havde man forelagt planer om opførelse af kapel med ansættelse af en kapellan med bopæl i Hejnsvig. Og allerede i september samme år kom den relativt nye biskop, Peter Gabriel Koch, fra Ribe på besøg for at bese stedet omkring Daugårdvej hvor kapel eller kirke skulle opføres. Biskoppen blev begejstret og formelle breve til ministeriet for kirke- og undervisning blev udformet. Ønsket om en ny kirke på Daugårdvej blev fulgt op om ansøgninger til nye kirker i Stenderup, Skjoldbjerg og Skovlund. Biskoppen foreslog derfor en fælles ansøgning fra alle kirkeudvalg.
Disse forhandlinger brød dog hurtigt sammen. Og Vorbasse-Hejnsvig menighedsråd gik enegang og krævede desuden en ny præstegård i Hejnsvig området. I 1905 vedtog man ordningen af de kirkelige forhold på egnen i Holsted og man kunne nu søge om tilskud og byggetilladelser til projektet. I 1908 modtog man en godkendelse af kirkeprojektet fra ministeriet i København. Her fulgte endvidere et statstilskud på 18.500 kr. til den nye kirke med. Resten måtte befolkningen selv finansiere. Præsteboligen i Hejnsvig blev støttet med 8.000 kr. Vorbasse og Hejnsvig sogne blev endvidere adskilt og blev til to sogne. Og nu blev også stednavnet Vesterhede officielt. Det adskilte sig væsentligt fra Hejnsvig. Ministeriet embedsmænd ville hverken have en Hejnsvig Vesterhede eller Hejnskær Kirke, da forveksling på ministeriets kontorer åbenbart hurtigt kunne forekomme. Der var meget meget langt fra København til Hejnsvig sogn i 1909.
Vesterhede Kirke en solrig sensommerdag (Billund Kommunes Museer)
Arkitekt Jens Christian Kofoed fra København forestod opførelsen i 1909-10. Lokal befolkningen tog aktiv del i den praktiske opførsel. Vesterhede Kirke er opført i romansk stil. Soklen er af kløvede kampesten, som alle er samlet i Vesterhede. Seks høje rundbuede vinduer i hver side af skibet er koblet to og to og adskilt ved stræbepiller. Koret er tresidet på ydersiden og rektangulært på indersiden og med tre rundbuede vinduer i hver side. Det har givet plads til to kileformede rum: Præsteværelse mod syd og toilet mod nord. Tårnets nedre stokværk med indgangsportal fungerer som våbenhus, og indeholder desuden to mindre rum, dåbsværelse, og rekvisitrum. Kirkegården indhegnes i vest og nord af en hvidkalket kampestensmur, i øst af en trærække og i syd af et trådhegn. Hovedindgangen i vest muren flankeres af teglhængte og hvidkalkede piller. I nordmuren findes en mindre indgang. Et teglhængt og hvidkalket ligkapel i det sydøstlige hjørne opførtes 1937 af murermester Sigurd Nielsen Rungborg og snedker Hans Marius Jensen, Hejnsvig.
Kirken og sognet fejrede Vesterhede Kirke 100-års jubilæum i 2010, hvor også Billund Kommunes Museer tog aktiv del, under den daværende sognepræst Frands Erik Nedergaard Pedersen. I forbindelse med jubilæet var kirken blevet renoveret og istandsat. Ligesom den gjorde ved 25-års jubilæet i 1935 (sognepræst Hans Bojen Rasmussen) og 50-års jubilæet i 1960 (sognepræst Valdemar Møller Larsen-Vestenaa). I 1966 kom kirkeskibet doneret af Elise og Jakob Jakobsen fra Tusborg. I 2008 fik kirken desuden et nyt orgel af hollandsk fabrikat. Orgelet blev indviet den 26. oktober 2008 med organist Flemming Fald fra Skandinavisk Orgelcentrum ved klaviaturet. Og den moderne lysglobus, der dominerer kirkerummet i dag, blev doneret til Vesterhede Kirke af et ægtepar fra Vesterhede. Den er udført hos Kvindesmedjen på Christiania. Vesterhede Kirke er endnu et eksempel på den lokale ildsjæl og innovation, som vi her på egnen har været i besiddelse af igennem mange århundreder.
