Af Louis Bülow
Der er dage, der for altid forandrede den verden, man kendte. Såvel besættelsesdagen den 9. april 1940 som befrielsen den 4. maj 1945 skulle blive skelsættende dage i Danmarks historie, hvor tiden gik i stå – frosset fast i generationers erindring.
For de tre søstre Grethe, Else og Benthe Ulrich, der boede i en lejlighed på tredje sal i Bruunsgade 46-48 i det centrale Aarhus overfor Gestapos hovedkvarter, skulle også mandag den 13. december 1943 blive en sådan dag.
Søstrene Ulrich var med i det illegale arbejde i Aarhus og agerede på flere fronter. Som logiværter husede de modstandsfolk og agenter, de opbevarede et større lager af våben og sprængstoffer og arbejdede i det skjulte som budbringere og kurerer. Den store lejlighed var udstyret med kraftige radiosendere og fungerede som illegal sendestation til England.
Forfatteren Jacob Munkholm Jensen fortæller i sin bog Luftangreb!: om præcisionsbombningen af Gestapos jyske hovedkvarter, at lejligheden i Bruunsgade efterhånden var blevet en vigtig central for SOE’s agenter og faldskærmsfolk i Aarhus. Man kom, man gik, forberedte aktioner, holdt møder: ”Typisk lykkes det søstrene at anbringe agenternes kufferter med sprængstoffer på loftet, men der er anbragt radiosendere i flere skabe …”
Ti minutter efter spærretid dèn mandag aften ringer det på lejlighedens dør. Klokken er 20.10, og Benthe Ulrich har i et interview med Besættelsesmuseet i Aarhus fortalt, at hendes ældste søster fyldt med bange anelser åbner døren.
Hun ”gjorde alt, hvad hun kunne, for at forsinke tyskerne, så paraplymændene kunne nå at komme væk … Ved at lade armen hvile på den modsatte karm kunne hun spærre døren, så tyskerne ikke kunne komme ind. Hun spurgte, hvad de ville, men der var jo grænser for, hvor længe man kunne stoppe dem.”
Hun forsøger desperat at holde tyskerne hen men bliver fejet til side, da Gestapofolk stormer ind. Tre faldskærmsagenter, der opholder sig i lejligheden, bliver arresteret og taget med til Gestapos hovedkvarter sammen med søstrene Ulrich og deres husbestyrerinde frk. Sophie Kildahl.
De fire modige kvinder skal komme til at tilbringe resten af besættelsestiden – næsten halvandet år – i tysk fangenskab.
Arrestationen af de tre agenter skulle vise sig at blive Gestapos mest værdifulde fangst under besættelsen, da to af dem under timelange forhør brød sammen og røbede, hvad de vidste. I de følgende måneder kunne Gestapo rette et lammende slag mod modstandsfolk over hele landet.
I Aarhus blev videnskabelig assistent ved Aarhus Universitet Axel Voigt allerede dagen efter – den 14. december 1943 – hentet af Gestapo i hjemmet i Risskov og smidt i en fængselscelle i Ting- og Arresthuset på Vester Allé i Aarhus.
En måned senere den 13. januar 1944 stormede Gestapo huset på Krathusvej 4 også i Risskov, hvor tandtekniker Leo Kæraa boede sammen med hustruen Doris og sønnen Kim. Under den dramatiske aktion blev hustruen dræbt og faderen alvorligt såret.
Også Hvidsten Gruppens medlemmer blev arresteret i kølvandet på Gestapos aktion mandag den 13. december 1943 mod lejligheden i Aarhus.
Efter at have holdt Hvidsten Kro under observation gennem flere måneder slog tyskerne til tidligt om morgenen den 11. marts 1944 og kroen blev omringet af gestapofolk.
I sin bog Hvidsten Gruppen har forfatteren Axel Holm beskrevet den dramatiske aktion:” – Marius, der er vist noget galt, der er saa mange Tyskere her udenfor. Naa, er de her, siger Kromanden … Marius løber ned i Skænkestuen. I det samme træder Gestapochefen Schwitzgebel fra Aarhus ind, ledsaget af nogle Gestapo, Køre-Mikkel og Tolken Harvy Jensen. Arresteret, brøler Schwitzgebel til Kromanden.”
Marius Fiil – Kilde : Frihedsmuseets Modstandsdatabase
Otte medlemmer af Hvidsten Gruppen blev senere dømt til døden ved en tysk krigsret, mens seks blev dømt til tugthus. Henrettelserne fandt sted i juni 1944 i Ryvangen.
Ved befrielsen i maj 1945 blev jagten på Gestapos håndlangere og medløbere sat ind. Sladder og løse rygter var længe føget over altaner, ligusterhæk og stokroser, og jorden var gødet for befolkningens indestængte vrede og frustration. Nu skulle der hævnes …
I Aarhus gik det så vidt for sig, at Else Ulrich kun 5 uger efter befrielsen så sig nødsaget til søndag den 10. juni 1945 at indrykke en annonce i Aarhuus Stiftstidende under overskriften:
”DEMENTI!
Da der stadig verserer Rygter om, at det var Fabrikant K. Thurm, der i sin Tid angav mine Søstre og mig, tillader jeg mig i dèn Anledning at udtale følgende:
Jeg undertegnede Frk. Else Ulrich, Bruunsgade 46-48, 3. Sal, erklærer herved, at jeg er fuldstændig klar over, hvem der i sin Tid var Skyld i vores Arrestation, og at Fabrikant K. Thurm overhovedet intet har med den Sag at gøre, og at jeg beklager de ubehageligheder, som Hr. Thurm har været Genstand for i den Anledning. Else Ulrich.”
Den storstikker, der satte gang i lavinen af arrestationer og næsten lammede modstandsbevægelsen i en periode, har Jørgen Røjel sat navn på i sin bog Dobbeltagenten: Harvy Jensen.
Som håndlanger, torturbøddel og storstikker for Gestapo i Aarhus spillede Harvy Jensen under dæknavnet Eriksen en stor rolle ved optrevlingen af de illegale grupper i det østjyske. Han var med til at gøre det beskidte arbejde og deltog nidkært i forhør af frihedskæmpere med drab, tortur og mishandlinger som hovedingredienser.
Han fik flere hundrede modstandsfolk på samvittigheden, mange havnede i tyske KZ-lejre og flere vendte aldrig tilbage. Atten af ofrene for Harvy Jensens stikkervirksomked blev henrettet, blandt dem Hvidsten-folkene og fem unge sabotører fra Randers og Aarhus, der i november 1943 sprængte jernbanebroerne over Gudenåen ved Langå.
Senere under besættelsen besluttede Harvy Jensen at sadle om og blev rekrutteret af modstandsbevægelsen som dobbeltagent. Takket være hans informationer om forestående arrestationer og razziaer i det østjyske område og Aarhus var den tidligere storstikker med til at redde livet for en række modstandsfolk– omkring 30 mennesker.
Ved at skifte side lykkedes det ham at slippe for en ellers uundgåelig dødsstraf, da han efter befrielsen blev arresteret og fremstillet for Retten i Aarhus. Hèr blev han i maj 1946 idømt 18 års fængsel, en dom der blev stadfæstet ved Landsretten.
Mildere politiske vinde kom senere Harvy Jensen til gode, og han blev benådet og løsladt allerede i august 1950.
