Ugens Film i Grindsted Kino – Uge 19/2022

Ugens FilmFoto: René Lind Gammelmark

I uge 19 viser Grindsted Kino følgende film:

 

Jeg er Zlatan – vises den: 9. – 15. maj. Den 9. maj er en lukket forestilling for kommunens fodboldklubber.

Filmen ‘Jeg er Zlatan’ handler om den svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimović, der vokser op i ghettoen Rosengård i Malmø. Den unge spillers talent er ikke til at tage fejl af, og storklubberne rundt om i Europa står på spring for at sikre sig Zlatans underskrift. Men samtidig forandrer Sverige sig, og hele den udvikling skildres gennem en af de mest kendte svenskere nogensinde. I Danmark har vi Laudrup, og i Sverige står Zlatan Ibrahimović som den største fodboldspiller gennem tiderne. Filmen ‘Jeg er Zlatan’ skildrer den usædvanlige personlighed, der skulle imponere fans af sporten verden over med sine optrædener for klubber som Ajax Amsterdam, AC Milan og FC Barcelona.

PR-Foto

Mus og ræv i den syvende himmel – vises den 13.  – 15. maj

Animationsfilmen ‘Mus & ræv i den syvende himmel’ handler om to ærkefjender, en ræv og en lille mus, der mødes i dyrehimlen efter et uheld. Efter en ret uheldig hændelse nede på jorden vågner den livlige lille Mus pludselig op i dyrehimlen. Her møder hun den mere forsigtige og sky Ræv, som Mus helt bestemt mener at have set før… Men hvor? Aha! Det var Ræv, der jagtede Mus ud på vejen nede på jorden, så det er selvfølgelig hans skyld, at de begge er endt i dyrehimlen! Af naturlige årsager kunne de aldrig blive venner nede på Jorden, men i dyrehimlen er sagen en helt anden: Her kan dyr nemlig ikke længere spise hinanden, og de er befriet fra deres naturlige instinkter. Det er meget heldigt, for Mus og Ræv bliver nemlig nødt til at samarbejde for at få succes på deres rejse gennem den mærkelige nye verden.

PR-Foto