Heading South – Jakobs rejseberetning om den 33. dag på cykelturen til Gibraltar

Foto: Privatfoto

 

Denne rejseberetning er skrevet af Jakob Dybdahl. Den 33. dag var et glædeligt gensyn, idet Kasper Mølgaard Andersen og Jesper Sommer Jensen var i samme by, og de tre kunne sammen fortsætte turen mod Gibraltar.

#33 Et glædeligt gensyn

Jeg vågnede op til noget af en overraskelse denne morgen! Det viste sig at Kasper og Jesper åbenbart fortsat var i Albacete, og at de simpelthen var på hotellet på den anden side af vejen! Hvad sker der for det. 

Det var dog held i uheld. De har været nødsaget til at holde en hviledag i Albacete fordi Jesper har haft det så dårligt, at han kun har kunne overskue at komme på toilettet.

Vi mødtes til en omgang morgenmad, hvor det viste sig at de var klar på at følges resten af turen sammen med mig! Det bliver fedt at have nogle at dele den sidste uges oplevelser med. På den anden side bliver det også spændende om jeg kan omlægge den rytme jeg ellers er kommet så godt ind i. Nu er vi heldigvis ikke så meget i tvivl om hinandens præferencer, og hvis det ikke vil fungere for os, så vil vi bare køre hver for sig igen. 

Jesper var stadig ikke på toppen, men ruten var heldigvis meget flad, og den vil følge en jernbane en del af dagens etape. Sammen med min lange dag i går og den langsomme morgen, så passer en kort og nem dag også mig rigtig fint. Byen Alcaraz blev sat som målet 80 km ude.

Kasper har døjet med nogle punkteringer nogle dage inden Albacete, og efter 30 km viste det sig, at han ikke var helt færdig med at lappe slanger. Af to omgange lykkedes ham at få lappet en som holdte.

Vi kom frem til smukke Alcaraz tidlig aften og valgte at tjekke ind på et hotel. Rigtig godt for Jesper, at have en seng at ligge i. Også halv pris af hvad jeg vant til, nu hvor vi er tre der kan deles om et værelse.

Til aften fik Kasper og jeg en øl på torvet mens Jespers pizza blev bikset sammen. Efter den blev leveret rykkede vi over til restauranten ved siden af og fik en burger, patatas bravas og et par øl. Mega hyggeligt torv og en rigtig god dag sammen igen.

På den33. dag cyklede Jakob 83 km og er nu oppe på 3302 km.

 

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse