Axel Wickstrøm, Ny Nørup, fejrer sit 25 års jubilæum i LEGO Koncernen, torsdag den 6. oktober 2022.
Axel Wickstrøm blev ansat i 1997 som assistent i Product Maturing Team. Herefter havde Axel forskellige funktioner inden for Product Development; bl.a. arbejdede han i Building Instruction, inden han kom i Project Support. I 2008 blev Axel leder af samme afdeling.
I 2015 blev Axel tilbudt en lederstilling som Senior Manager, Virtual Element Design. Han har flyttet Virtual Element Design Teamet fra primært at arbejde internt til at være en afdeling, der har mange eksterne samarbejdspartnere og bureauer.
Som leder af Virtual Element Design er Axel meget vellidt og respekteret. Han værner om teamets diversitet og skaber styrke i teamet. Han opfordrer sine medarbejdere til at yde deres bedste og hjælper dem med at udvikle sig. Han er en leder med stor passion, energi og han repræsenterer LEGO ånden til fulde. Axel er åben og omsorgsfuld samtidig med, at han formår at få teamet til at levere et stigende antal af virtuelle elementer og leverancer, som lever op til LEGO Koncernens høje standarder. Disse virtuelle elementer og leverancer er grundlaget for de fleste 3D virtuelle oplevelser.