Festlig høstdag på Museumsgården Karensminde

Foto: René Lind Gammelmark
 
Høstdag på Karensminde. Marken mejes og høet høstes. Oplev, når der høstes korn gennem tre tidsaldre: Fra le til selvbinder til mejetærsker.
 

På Museumsgården Karensminde er der igen høstdag. Det foregår den 30. juli 2023

Farverne i landskabet begynder at skifte fra grønt til gult og gyldent, og høsten er i gang. Landmændene har travlt, og overalt æder store mejetærskere sig ind på kornet. Høsten har altid været en intensiv og arbejdskrævende i landbruget. Men dengang man ikke havde nutidens mejetærskere til rådighed, krævede det ikke kun mange folk, men også mange kræfter at få høsten i hus.

På Museumsgården Karensminde byder vi ind til Høstdag 2023, der finder sted den 30. juli. Dette årlige arrangement fejrer de traditionsbundne aktiviteter der er omkring høsten og samler både frivillige og gæster – generationer på tværs, for at opleve en sjov og autentisk høstdag på museet.

Dagen vil være fyldt med spændende aktiviteter og traditionelle landbrugshandlinger, der giver besøgende en unik mulighed for at fordybe sig i historien og opleve landbrugsarbejdet som det foregik i gamle dage. 

 

Program:

 
10.00-10.45: Klargøring af redskaber.
10.45: Fælles afgang til marken.
11.00-11.45: Høst i mark med le, aflægger, selvbinder og bugseret mejetærsker. Afsluttes med fællessang på gårdspladsen.
12.30: Miniomvisning – Køkkenhaven og forevisningsmarken.
13.00-13.45: Høst i mark med le, aflægger, selvbinder og bugseret mejetærsker. Afsluttes med fællessang på gårdspladsen.
14.00: Folkedans.
14.30: Miniomvisning – Køkkenhaven og forevisningsmarken.