Østbyens nye legeplads blev indviet – omkring 300 deltog

Foto: Tommy Ovesen, Foto7200

Østbyens nye legeplads har været længe undervejs, men søndag kl. 11.00 blev legepladsen ved Dalsmose sø i Grindsted indviet.

Billund Kommune havde via e-boks sendt en invitation til alle der boede i Østbyen, til indvielse af den nye legeplads fra kl. 11.00 til 12.30.

Der var flot opbakning til indvielsen, for mellem 200 og 300 personer var mødt op og var med til at indvie legepladsen. Børnene hyggede sig og de nye ting blev afprøvet.

Formanden for Teknik-, plan- og kulturudvalget i Billund Kommune, Simon Nicolajsen Jørgensen (S) indviede den nye legeplads med tilhørende multibane og holdt tale.

Der var pølsehorn, pizzasnegle, kagemand, kaffe, te, juice og sodavand til de fremmødte.

 

Lang tid undervejs

Tilbage i 2021 blev beboerne lovet at der skulle laves en ny legeplads, til afløsning af den gamle og nedslidte legeplads. Det skulle desværre vise sig at det ikke bare var sådan at lave en ny legeplads. Jorden hvor legepladsen lå på, var nemlig ikke Billund Kommunes , så derfor gik forhandling om køb af jorden i gang.

Erik Jespersen og Susanne Kraag fra Østbyens Beboerforening var sammen med tre medarbejdere fra Billund Kommune med til udvælgelsen af hvilken af de fem tillbudsgivere der skulle have opgaven.

Erik Jespersen fortæller at han er glad for at det langt om længe, efter mange forhindringer er lykkedes at få, hvad han tror bliver en fantastisk legeplads og multibane.

 

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse