Af Kai Bayer
I denne udgave af Kai’s Corner bringer vi et interview med Erik Lind, der fortæller om tiden som fodboldspiller og træner tilbage i 60’erne. Det er sendt på LoG den 24. januar 1989.
En virkelig god tid
Når jeg tænker tilbage, husker jeg det som en virkelig god tid. Jeg havde selv være fodboldspiller her i Grindsted for GGIF, og jeg kom til byen i 1956 og kom med på deres første hold. Efter at jeg havde spillet der i nogen år, og hvor vi jo vandt det jyske mesterskab i serie 1, så kom tiden hvor jeg skulle til at trække mig tilbage, for jeg var blevet oldboys spiller, men så kom der en henvendelse fra Hejnsvig Idrætsforening, som spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at træne for dem derude. Og det sagde jeg ja tak til.
En ny periode som træner
Og så startede en ny periode derude som træner, og jeg mener, at de dengang spillede i Serie 3 og i Serie 4, og de 2 hold skulle jeg så tage mig af. Og sørge for at vi kunne bringe dem frem. Jeg havde jo på det tidspunkt fundet nogle rigtig gode spillere til førsteholdet i Hejnsvig.
Jeg kan bl.a. nævne spillere som Erik Broch Pedersen, som jo endte som anfører for Esbjergs 1. divisions hold. Og hans bror Leo var også med på holdet. Jeg kan nævne de to brødre Vagn og Alf Hansen, som begge to spillede på samme hold på det tidspunkt der ,og der var Jens Arne Jensen , som arbejder på LEGO i dag. Der var Leif Jensen. Og det var Orla Jessen for øvrigt, som jo gjorde en stor indsats på GGIFs hold senere. Det var virkelig et superhold vi der havde, og vi førte Serie 3 holdet frem til Serie 2, og Serie 4 holdet rykkede op i Serie 3 på samme år. Det var virkelig en fornøjelse at arbejde med de spillere derude.
Kai: I avisen kunne man dengang læse, at det eneste de var lidt trætte af i Hejnsvig var, at de ikke kom foran Grindsted i serie 2. Spillede I også mod Grindsted?
Nej, det husker jeg ikke så godt, for jeg mener ikke, at vi lå i kreds sammen. Og jeg kan dårligt huske, hvad der skete i Grindsted på det tidspunkt, men jeg kan da sige, at jeg senere blev træner for talentholdet, som var en blanding af spillere fra Grindsted og Hejnsvig.
Da jeg kom til Hejnsvig var klubben egentlig ikke så lille, men det var byen selvfølgelig i forhold til Grindsted, og man havde prøvet forskellige trænere udenbys fra, og man ville godt have en træner, som spillede for en lidt større klub og som var holdt op med førsteholdsfodbold, og det var måske en af årsagerne til, at man henvendte sig til mig fordi man vidste, at jeg var holdt op med at spille førsteholdsfodbold.
Karl Knudsen henvendte sig
Det var Karl Knudsen, der dengang henvendte sig til mig, for at høre om jeg kunne tænke mig at komme til Hejnsvig, og det var jo ikke nyt for mig at arbejde med unge mennesker. Jeg havde jo været befalingsmand i militæret og havde der arbejdet med mange soldater jo, og lært hvordan man skabte en god disciplin blandt dem. Det var en af de ting, jeg lagde meget stor vægt på, det var at der var en god disciplin blandt spillerne. Jeg fik fuld opbakning fra spillerne om, at de var villige til at gå ind på de træningsmetoder, som jeg foreslog. I dag er det jo nok lidt anderledes!
Det skulle være sjovt at komme til træning
Jeg har også altid syntes, at det skulle leges, når man skulle træne fodbold. Det skulle være sjovt at komme til træning og der skulle være et konkurrencemoment i træningen. Jeg spiller ikke længere fodbold, men jeg har spillet lidt badminton og regner med at fortsætte med det
Dengang jeg var træner i Hejnsvig, da spillede jeg oldboys fodbold om onsdagen, trænede Hejnsvig tirsdag og torsdag og var med førsteholdet eller andenholdet ude lørdag og søndag, så hele min uge var besat med fodbold, men jeg havde jo en kone, som var meget forstående overfor det der. Hun var med mange gange også da jeg selv spillede fodbold – da var min kone og mine børn altid med ude til kampe ligegyldigt hvor det var henne. Så det har været min store interesse at dyrke fodbold.
