Kai’s Corner: Interview med Charles Rauff i Lokalradio Grindsted i 1989 – del 1 af 8

Kai's Corner

Af Kai Bayer

Interview med Charles Rauff i Lokalradio Grindsted i 1989 der blev sendt den 9. marts  – del 1 af 8. 

Charles Rauff kan du huske første gang du tog på arbejde på Grindstedværket, og hvorfor det blev den arbejdsplads?

Ja, det kan a nok. Det var den 15. juni 1931. Min far han arbejdet deroppe, og da havde han sagt hjemme, at de manglet en mand deroppe. Og så kom a derop. Han sagde til mig, at a skulle smide noget sand op af en grav. Og så kravlet a jo ned i det hul og smed murersand op der. 

Det gjorde a sådan en times tid, og så var der et par andre mænd, der var Aksel Madsen og Marius Karlsen, de sad op å æ gammel ovn og pigget sten. Og så råbte de ned til mig, at nå kunne æ godt kom op igen og pigge sten, nu var der sand nok, men a vidste jo ikke rigtig, om det var i orden, men a kravlet jo alligevel op til dem , og da æ klok den blev ni – halv ti eller sådan noget – vi begyndte æ klok 8 – ja så kom Kristian Lundsgaard jo, og han kigget bare op og sagde goddag, og det var så i orden, at a sat derop og pigget sten af.  Så det var faktisk der a startet med og arbejde deroppe. Det var å pigge sten af og smid sand op og alt sådan noget.

Hvad syntes folk om Grindstedværket dengang? Vidste de, hvad der blev lavet deroppe dengang i 30’erne?

De vidste it, hvad der blev lavet deroppe. Og folk var meget skeptiske overfor det, og de forstod det ikke. Men nu min far, han havde været deroppe i 2 år, så han kendte jo lidt til det. Han var sådan en lidt altmulighedsmand.

Han gik Kristian Lundsgaard sådan lidt til hånde nede i æ laboratorium og var postbud og alt sådan noget. Så a var it så forskrækket over, hvordan det var . At det så kom en periode, hvor det kunne være slemt, det er så noget helt andet.