Katrine Bille og hendes guitarist gav søndag eftermiddag børnene en god oplevelse, da de var i MAGION Biblioteket i forbindelse med lanceringen af et lokalt eventyr der er blevet lanceret i samarbejde med appen Natureventyr.
Katrine Bille læste højt fra nogle af de spritnye eventyr og sang sine sange for børnene. Natureventyr havde en kreativ stand, hvor børnene kunne male figurer og farvelægge nogle træbrikker med illustrationer fra eventyrene.
Det er MAGION Biblioteket der stod for arrangementet som en del af Trekantområdets Festuge.
Hent appen
Når man henter appen, kan man i en periode finde en skattekiste ved eventyrets sidste kapitel. Heri kan børnene finde et diplom og en lille skat, som man må tage sig med hjem.
Eventyrene er lavet i et samarbejde med Kulturregion Trekantområdet, og projektet er støttet af Nordeafonden og Ewii. I kraft af samarbejdet er det helt gratis at bruge de syv eventyrruter.
Eventyrene er målrettet familier med børn i alderen 4-9 år, og via kort og GPS indbygget i appen går man fra kapitel til kapitel, og undervejs bliver børnene inddraget i fortællingen gennem spørgsmål og sjove udfordringer, der skal løses.
Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse (kun pc)
Du kan se live video på facebook fra eventet på MAGION biblioteket.