René Christensen fejrer den 7. oktober 25-års jubilæum hos KG Hansen

René ChristensenRené Christensen - PR-Foto: KG Hansen

Lørdag den 7. oktober kan René Christensen fejre sit 25 års jubilæum hos KG Hansen.

Rene er født og opvokset i Vorbasse og efter afslutning af folkeskolen i 1998 fik han i sommerferien job hos KG Hansen som fejedreng.

Et feriejob der førte til indgåelse af en uddannelseskontrakt som murerlærling hos KG Hansen – et job som han allerede dengang udførte til præcision og opnåede en flot sølvmedalje ved svendeprøven. Rene fortsatte sin ansættelse hos KG Hansen og på nær de tre måneder hvor han aftjente sin værnepligt, har han været ansat lige siden.

I løbet af de 25 år har René været med til opførelse af rigtig mange flotte projekter som fx konferencecenter på Hotel LEGOLAND, adskillige opgaver i LEGOLAND, firmadomicil for Bagger-Sørensen Invest, Vejle med mange flere.

I sommeren 2022 blev René udnævnt til murerformand – et naturligt forløb for René, som er meget dygtig til sit håndværk, han er loyal, pålidelig, vellidt og så er han en rigtig god kollega med de rigtige værdier og holdninger.

Privat bor René i Vorbasse, sammen med sin hustru Henriette og deres to børn. Fritiden bruges blandt andet på tilbygning af huset, badminton – hvor René er træner for unge spillere samt camping med familien.

Dagen fejres ved en intern reception den 4. oktober