Af Kai Bayer
Interview med Charles Rauff i Lokalradio Grindsted i 1989 der blev sendt den 9. marts – del 7 af 8.
En god arbejdsplads
Det har altid været en god arbejdsplads. Og det har altid været sådan, at når mesteren kunne se, at de passet deres arbejde, så var der aldrig nogen der skældte ud. Nu har æ it sådan haft en mester over mig bortset fra Marius Karlsen, han var sådan en formand, som man kaldte det, men da han så holdt, så blev æ jo fabriksmester som det så hed. Det blev æ, ja det ka æ da næsten it huske, æ tror det var i 1958, nej det må have været i 57, for æ var mester i 20 år.
Charles, det der snakkes så meget om i dag, forurening, det tænkte I vel ikke så meget over dengang? Der var formentlig heller ikke så mange i byen, der tænkte over, hvad der skete?
Nej, der var jo faktisk ingen kontrol med, at det sku være sådan og sådan. Det er først kommen i de senere år. Så vores spildevand det løb ud i en grøft, der gik langsmed banen. Og der var jo aldrig noget, der blev taget hensyn til. I hvert tilfælde i førstningen, så kom der jo mere kontrol med æt og så blev der lavet sådan et rensningsanlæg, hvor vi kom kalk i så det var neutralt det meste af æ tid.
Lad os vende lidt tilbage til Christian Lundsgaard. Hvornår døde han ?
Han døde i 1938. Og han sad de første 7 år med det hele selv. Når vi skulle have løn kom vi op på hans kontor, hvor han sad med regnskabet og regnet det hele ud og gav os lønnen. En ugeløn var 33 kr. så det behøvet han it å regne å, og hvis vi havde hat overarbejde så fik vi 1 kr. i timen. Senere så overtog Aage Præstegaard kontoret med lønningerne, for Christian Lundsgaard ku jo it overkomme at passe både æ laboratorium og så æ kontor.
Men vi havde altid en god samarbejde med Christian Lundsgaard. F.eks. til påske så kom han ned med en kasse bock-øl og ligeledes til jul, da fik vi en bock-øl, det var sådan skik, den sku være der. Det var lissådan med fru Lundsgaard. Hun havde en stor plet jordbær. Det var faktisk midt om i æ fabrik, og hver arbejder fik 2 kg. Jordbær, for de stod noget så godt.
Og da det så blev lagen ned , så kan æ huske at fru Lundsgaard kom ned – ja da var der endda kommen nogen flere folk, og så siger hun til æ gartner, ja alle folk de skal jo have 2 kg jordbær. Men nej, det tøt han da it, det var jo bare udgivter, og så sagde hun, at det fik de i den tid, hvor det var hende, der stod for jordbærrene og det skulle de også have nu. Så det fik vi, og det var vi jo it kede af (Charles griner).
