Af Carsten Sander Christensen
Donslund, Donslund Herregård og lidt om adelsfamilier er det Sanders Historiske Hjørne handler om denne gang.
Donslund
Når man kører fra Grindsted mod Holsted – via Hovborg på Ribe Landevej – kommer Donslundvej, kort efter Hejnsvig på højre hånd. Drejer man nedad Donslundvej kommer man hurtigt til Langgade. Langgade er den eneste gade i Donslund by. Når man kører gennem landsbyen anno 2023 ser man vel flest velholdte parcelhuse af nyere dato. Og når man når til enden af gaden ved Ansager Å, så ser man bag nogle træer en ældre rødstensgård, der har betegnelsen Donslund Mølle, ja helt præcist donslundmolle.dk. Ingen er i tvivl om, at Donslund er af nyere dato, vel?. Men den historiske virkelighed for området er helt helt anderledes.
Generalstabskort med afmærkning af herregårds ruin samt møllegård (Privat foto)
Donslund Herregård
I 1500-tallet kommer de første skriftlige vidnesbyrd frem i lyset om Donslund Herregård, dog nogle steder betegnet som hovedgård. Men mystikken i området fuldendes, da navnet Risbølgård sydvest for Donslund også dukker og visse steder betegnes som en stor gård – ja også som en hovedgård. Ja så vækkes nysgerrigheden. I dag findes kun en stensat kælder på en mark nær Donslund by, oprenset i 1902, der oprindeligt lå under Donslund Herregård, og som i dag er et fredet fortidsminde. Risbølgård er der ingen spor af. Og midt i mellem de to gårde finder man så Donslund Møllegård, der hørte under Donslund Herregård.
Tre herregårde
Som tidligere skrevet fandtes der tre herregårde i området. Urup Herregård med vindebro og borgtårne ude i Urup Mose, der havde sin storhedstid i 1300-tallet og 1400-tallet. Juellingsholm der lå vest for Sdr. Omme, der havde sin storhedstid i 1600-tallet og så herregården i Donslund. Da svenskekrigene i 1600-tallet var overstået var adelens højborge også et overstået kapitel her i området. Og man måtte ty til Engelsholm lidt øst for Vejle, Endrupholm i Bramming området, Lunderup og Nørholm lidt øst for Varde og så Hesselmed lidt vest for Varde.
Der er ingen tvivl om, at 1500-tallet er Danmarks måske stolteste århundrede i landets historie. Riget strakte sig fra Ishavet i nord til Elben i syd. Ligesom store del af det sydlige Sverige var dansk. I de nordlige have var Grønland, Island og Færøerne danske eller under protektorat. I sandhed en stor tid. Men men … embedsmænd og dansk udenrigspolitik har gennem historien været meget jammerlig og til tider direkte ynkelig … ja landet endte jo som en lilleput stat på 20-25.000 km2 omkring 1864.
Anders Christensen Sandberg
Men tilbage til Donslund, den lille herregårdsflække i det mørke Jylland. I 1550 hedder den første nedskrevne ejer Anders Christensen Sandberg. Han var gift med en Krabbe, Getrud Tygesdatter Krabbe. Anders var proviantmester i Århus Stift og ejede flere mindre herregårde på Djursland. Med efterfølgerne går vi ind i Donslunds storhedstid. Anders Christensen Sandbergs svigersøn Johan Jensen Juel overtager gården i 1562. Johan Jensen Juel kom fra Hesselmed Herregård (læs kommende klumme) lidt vest for Varde og var bror til Mogens Jensen Juel der oprettede Juellingsholm omkring 1570. Indtil 1600-tallets start var det Johan Jensen Juels sønner Niels Jensen Juel og Christen Jensen Juel der styrede herregården og oplandet inklusiv Vorbasse by. Og ja det er den ægte Juel familie.
Men så begyndte problemerne i herregårdens historie.
Donslund Herregård lå ligesom andre af de større gårde her på egnen meget meget langt fra alfarvej. Og de kunne derved tjene som fristeder for adelsbørn og også adelsfolk der mere eller mindre var kommet i ’uføre’. Det kunne være sig økonomisk som seksuelt. For adelsfolk gjaldt dengang tolvfingerreglen. Kunne man finde tolv vidner på, at man var uskyldig – ja så var den hellige grav altid velforvaret. Men med gravide eller såkaldt forsmåede kvinder og bedragede købmænd vidste man aldrig helt om man kunne samle de magiske tolv. Så et ’efterskoleophold’ på Donslund Herregård på et års tid kom meget belejligt, og så kunne man komme hjem igen.
Karen Juel
Christen Jensen Juels enke Karen Juel (født Strangesen Bild), der var steddatter af Ove Juel til Kjeldgård, en af Norges mægtigste embedsmænd (Lensmand på Akershus i Kristiania, Hedmarken og Østerdalen i slutningen af 1500-tallet) overtog Donslund Herregård i 1608. Året stævnede hun Christoffer Bendixen Rosenkrantz for groft bedrageri på herredagen i Horsens (omtalt i tidligere klumme). Frederik 3. skar igennem og skar kort efter nogle lemmer af Christoffer Bendixen Rosenkrantz, og så havde Karen Juel ikke flere problemer med ham. Men Donslund Herregård havde lidt et alvorligt knæk. Med en notorisk bedrager af en lille adelsmand rendende rundt på gårdspladsen samt tvivlsomme adelsbørn i gæsteværelserne, så var branding af godset en lille smule besværliggjort.
Bendix Nordby
I 1625 overgik herregården til den lokale adelsfamilie Bendix Nordby. Nordby familien havde nærmest formøblet Urup Herregård, da de træder ind i Donslund Herregårds historie. Herremanden på Urup sad ofte i eksil (med store kautionsbeløb til følge) i Hamburg området grundet tvistigheder med kongen. Først kom Maren Pedersdatter Nordby, søster til førnævnte Christoffer Bendixen Rosenkrantz, til som ejer. I 1629 overgik Donslund til hendes bror Bendix Pedersen Nordby gift med en Lange, Dorte Hansdatter Lange. Bendix Pedersen Nordby sad længe i Hamburg området. Tolvfingerreglen fungerede ikke rigtig for ham.
Peder Bendixen Nordby
I 1660 overtog Bendix Pedersen Nordbys søn Peder Bendixen Nordby herregården og så sluttede the heydays for Donslund Herregård. Skatterestancerne, elendig landmandsarbejde og fejlbedømmelse af polske lejesoldaters orienteringssans om nedgravede sølvskatte her i området kostede simpelthen gården sine kongelige privilegier. Frederik 3. fradømte Peder Bendixen Nordby retten til gården som herefter var en kongelig fæstegård. Officielt dog først fra 1690. En sag omkring en myrdet tjener i Odense og endnu en manglende tolvfingerregel sværtede også gården meget. Ingen tvivl om at Frederik 3. var træt af så meget adelig familiær uduelighed og elendighed her på egnen.
Overgik til privateje i 1743
I 1743 overgik fæstegården til privateje og har været det siden. Kristen Roed, der var amtsforvalter i Kolding overtog den og siden er gården sunket ned i glemslen. Ja herregårdens bygninger forsvandt vel da egnens bønder hentede stenene i ruinen. Tilbage blev kun Donslund Mølle, der var en særdeles aktiv vandmølle og har været det helt op i vore dage. Møllen er måske bygget i 1500-tallet og det var et så superbt jagtområde, at Christian 3. og Frederik 2. har boet på møllen og gået på jagt i området. Senere lå der en kongeligt privilegeret kro og en høker butik, men den historie kommer i en senere klumme. Ja der er jo noget at tænke over næste gang du kører ned ad Langgade, kære læser, virkeligheden er ikke altid som du ser den.
