Dispositionsforslaget til den nye skole i Hejnsvig blev præsenteret mandag eftermiddag

Dispositionsforslaget til den nye skole i Hejnsvig blev mandag eftermiddag præsenteret.

Først var det elever og lærere der fik præsentationen.

Her var interessen og spørgelysten stor. En af eleverne spurgte ind til hvor madpakkerne skulle opbevares.

Fra kl. 17 til 18 var det så borgerne der fik præsentationen.

Her var der også stor interesse og spørgelysten helt i top. Der har vel været et sted mellem 120 og 150 til denne præsentation.

Bjarne Larsen fortalte at han selv var med til at tage den nuværende Hejsvig Skole i brug da han skulle gå i 5. klasse. Derfor var det specielt og dejligt at kunne være med til at sætte byggeriet af en ny skole i gang i Hejnsvig.

Nu starter arbejdet med at få lavet udbuds materiale og de færdige tegninger. Når det er klart skal byggeriet udbud. Man regner med at man starter byggearbejdet ultimo 2024.  Selve udbuddet bliver lavet i fagentrepriser.

Ungdomsskolen kommer til at være i udskolingen, med både egne og fælleslokaler. Lokalarkivet får også lokaler på den nye skole.

På den nye skole bliver der plads til 200 elever – fordelt med 20 elever pr. klasse.

En af tilhørerne spurgte ind til om man havde tænkt på at lave flytbare vægge, og her blev der svaret nej, men at man på den måde man bygger, har lavet sådan at man kan bryde de vægge ned i de enkelte “arme” – dog ikke så man på et øjeblik kan flytte en væg, det vil kræve en ombygning.

Der kommer også en elevator i den nye skole. Det skal nemlig være sådan at man kan komme frem og tilbage mellem de forskellige plan, uanset om man sidder i kørestol, er dårligt gående eller almindeligt gående. Desuden kan man på den måde også få materialer som bruges i undervisningen og lign. frem og tilbage.

En tilhører spurgte også om der kan komme dagslys ind i fitnessrummet der bliver placeret i kælderen. Her var svaret nej, for fitnessrummet bliver placeret under byggeriet, og at man her må nøjes med elektrisk lys.

Der var flere kommunalbestyrelsesmedlemmer der var mødt op, og nogen af dem havde da også spørgsmål.

Der var en af tilhørerne der spurgte ind til om ikke man havde lavet lokalerne på den måde at man aktivt kunne inddrage playfull learning, for det synes hun nemlig det så ud til. Svaret kom prompte – jo det var jo en naturlig ting at gøre.

Herunder kan du læse lidt mere om selve præsentationen.

 

Forudsætninger

Dispositionsforslaget tager udgangspunkt i det udarbejdede byggeprogram og tilhørende bilag, som samler alle de pædagogiske, rumlige og tekniske krav. Byggeprogrammet er resultat af en længere brugerinvolveringsproces, hvor både børn, personale, lokale interesser og drifts-/teknisk organisation er inddraget.

I dispositionsforslaget er denne inddragelsesproces videreført og suppleret med bl.a. arbejdsmøder.

Dette har resulteret i en disponering som i høj grad er tilpasset brugerbehov, men fortsat med et klart udgangspunkt i byggeprogrammets beskrivelser og arealbehov.

I forbindelse med dispositionsforslaget er der lagt et arbejde ind ift. at optimere de forventede arealanvendelser, således der bliver et fokus på at sikre en høj belægning på lokalernes brug, samt at der etableres ”shared spaces” der giver kvalitet og funktionalitet til både skole og øvrige brugere.

Den eksisterende kælder har været forudsat bevaret i projektet, bl.a. til depotfunktioner og placering af tekniske anlæg.

Skolen fremtidige disponering søger i størst muligt omfang at kunne sikre en etapevis nedbrydning af eksisterende forhold, hvorved der delvist vil kunne være en skole i drift under opførelsen. I den videre proces skal dette forhold viderebearbejdes ift. sikkerhedsforhold ift. etablering og udførelse af byggeplads, herunder særligt fokus på separerede adgangsveje for hhv. byggeplads og ekst. skole.

Den arkitektoniske idé

Projektets disponering tager udgangspunkt i en ”stjernestruktur” som på bedste vis samler tankerne om en projektbaseret skole. Et tydeligt fællesrum i midten danner ”hjerte” i skolen, og bliver samlingsrum for både skole, fritidsliv og øvrige brugere. Her placeres hovedindgang og alle de udadrettede funktioner placeres heromkring.

Fra samlingsrummet udstråler en række ”arme”, som hver især programmeres efter deres funktion – Madkundskab/køkken, Personale/administration, indskoling, mellemtrin, udskoling/klub. Mellem hver ”arm” etableres sekundøre ind- og udgange, som ligger i direkte forbindelse med garderobearealer.

Det arkitektoniske udtryk finder inspiration i både den omkringliggende rurale byggeskik med store tagflader og enkle bygningsvolumner. I formen er der indført en række ”knæk” som sikrer en skalamæssig reference til de omkringliggende mindre bygninger.

Samtidig ønskes der en oplevelse af en ankomst til en ”ny” skole, hvorfor den eksisterende store hal indrammes af den nye skole, og dermed etablere en helt ny ankomstsituation. Skolen bliver i fokus og sammenbygningen med det eksisterende faciliteter bibeholdes.

De store tagflader bliver karaktergivende og sikrer at skolen, trods et beskedent fodaftryk, får et markant volumen og signalere et nyt samlingssted i byen.

Samlingsrummet

Samlingsrummet programmeres med bl.a. PLC, som etableres som et ”supermøbel” i to etager. Heri og omkring integreres en lang række funktioner, bl.a. samlingssted for hele skolen, bibliotek, lokalhistorisk arkiv, spiseområde, toiletter og depotplads.

 

Madkundskab/køkken/madudsalg

Mod nord placeres funktioner til bl.a. madkundskab sammen med muligheden for madservering med tilhørende opvask. Funktionerne udformes således de både kan tilgodese skolens undervisningsbehov og fritidslivets behov for f.eks. madudsalg ved arrangementer.

Området består således i høj grad af ”shared spaces”, da flere af funktionerne dobbeltudnyttes.

Foran madudsalget placeres skolens spiseområde, hvor eleverne vil kunne spise i hold. Spiseområdet vil også udenfor skoletid kunne danne rammen om samlinger, foredrag o.l.

I den nordlige ”arm” placeres også vareindlevering, som vil kunne foregå fra eksisterende parkeringsareal via rampe. Her ønskes også placeret affaldsløsning.

I sammenbygningen med den eksisterende hal etableres muligheden for gennemgang rundt om den nuværende bane, et stort ønske fra foreningslivet. Her er der mulighed for etablering af eksempelvis motorik/klatrebane e.l.

 

Personale- og administration

I overgangen mellem eksisterende byggeri ved børnehaven og den nye skole placeres administrative arealer og møde-/samlingsfaciliteter forpersonalet.

Bygningen trækkes tilbage fra eksisterende bygning, så der skabes mulighed for en sekundær adgang til eksempelvis omklædning udefra. Her etableres også en ny adgang til eksisterende kælder udefra, hvorved den eksisterende kælder kan bruges som depotplads ifb. med brug af udearealer.

Administrationsområdet disponeres med 4 kontorer med intern adgang, samt et mindre nærdepot.

Hertil disponeres med to mødelokaler/samlingsrum, som benyttes både af skolen og fritidslivet. Disse arealer er således også ”shared spaces”, da de vil kunne reserveres udenfor skoletid af øvrige brugere.

Indskoling og SFO

Mod syd placeres en ”arm” indeholdende indskoling og SFO. Alle undervisningsområder disponeres efter byggeprogrammets visioner om projektbaseret undervisning, hvorfor der er en deling mellem forskellige areal- og rumtyper.

Indskolingen indeholder således en kombination af lukkede rum til kortvarig formidling, delvist og helt åbne samlingsrum og programmerede værkstedsfaciliteter.

I indgangen til ”armen” placeres toiletter og personalearbejdspladser sammen med garderober opdeling i hhv. grov (overtøj) og fin (lockers). SFO-faciliteter er en integreret del af indskolingen, hvorfor der her disponeres ekstra arealer, bl.a. til pædagogisk køkken og nærdepot. Fra fællesrum og værksteder etableres udgange til de nære udearealer, hvor der bl.a. disponeres med overdækkedes arealer og udeværkstedszoner.

I bygningsdisponering arbejdes med at integrere overdækning i de arealer hvor der er tilknyttede udearealer. I de åbne fællesarealer planlægges med at rummet åbnes op til kip for at understrege de fællesfunktioner, mens de mindre værksted- og formidlingsrum disponeres med vandret loft. Dette element koordineres med tilhørende føringsveje for særligt ventilationsløsninger.

I indretningen af rummene disponeres i høj grad med genbrug af eksisterende møbler, hvilket kan ses af planløsningen. Enkelte steder er der arbejdet med nyt fast inventar fremfor løse møbler. Dette giver mening ved f.eks. formidlingsrum, hvor udnyttelsen af rummene kan optimeres.

 

Mellemtrin

Mellemtrinnet disponeres efter samme principper som indskolingen, med garderobeområde og personalefaciliteter nærmest det store fællesrum.

De øvrige rum udlægges som en kombination af lukkede formidlingsrum, større samlingsrum og en række værkstedszoner. Som i indskolingen etableres udgange og overdækninger i forbindelse med værksteds- og større fællesarealer.

Mellemtrinnet deler delvist værkstedsfaciliteter med udskolingen, hvorfor der i overgangen mellem mellemtrin og udskoling placeres fælles grovværksteder med en ”mock-up” zone.

I rumoplevelsen arbejdes også her med høje rum i de fælles arealer, og vandrette lofter i mindre rum og værksteder.

 

Udskoling og Klub

Mod eksisterende parkeringsplads placeres udskolingen og klubfaciliteter. Som de øvrige undervisningsfløje, organiseres med garderobefaciliteter ind mod de store fællesarealer.

Udskolingen baseres på samme undervisningsprincipper som indskoling og mellemtrin, men selvfølgelig tilpasset aldersgruppen.

Som en del af udskolingen integreres klubfaciliteter med arealer som også kan bruges i skoletiden – ”shared spaces”. I udskolingen organiseres derfor med pædagogisk køkken som også benyttes af klubben.

I overgangen mellem udskoling og de store fællesarealer placeres bl.a. musiklokale. Rummet disponeres med mindre øverum og i sammenhæng med et multirum. Multirummet er en del af ”shared spaces” men med denne placering tilføjer det merværdi til både musiklokalet (skolen) og fritidslivet. Der er samtidig mulighed for at bruge rummet aktivt ift. den store siddetrappe og fremvisninger, foredrag, samlinger osv.

 

Kælder

I den eksisterende kælder indrettes med en lang række depotfunktioner, da det her i høj grad vil være mange disponible arealer. Her placeres også pedelværksted.

I kælder placeres ligeledes arealer til teknik, herunder ventilation. For at sikre god adgang til kælder, etableres en ny lift centralt i byggeriet. Denne lift giver således adgang til både kælder og øvre etage på det store PLC-møbel.

Den eksisterende hovedtrappe tænkes også åbnet op med f.eks. glasdøre, således at kælderarealer integreres mere i skolen. I kælder placeres ligeledes fitnesslokale til det lokale idrætsliv, som vil kunne bruge de eksisterende omklædningsfaciliteter ved hallen.

 

Fondsmidler og indsamlede midler

Som en del af projektet er der indarbejdet løsninger som imødekommer ønsker og krav stillet af de fonde og foreninger der giver tilskud til projektet. Det drejer sig i høj grad om indarbejdelse af løsninger og rum der giver merværdi for både skole og fritidsliv, som hver vil få faciliteter den samme økonomi ellers ikke kunne give mulighed for. Konkret er løsningerne indarbejdet i en række fokusområder:

• Aktivitetsareal v. hallen
• Multirum/bevægelsessal
• Spiseareal, madudsalg, opvaske-/hygiejnefaciliteter
• Mødefaciliteter
• Fitness, indretning af lokale i kælder
• Diverse løst inventar

Overordnet materialevalg

I det overordnede materialevalg er der taget udgangspunkt i byggeprogrammets beskrivelser, hvor der bl.a. er et stort fokus på robuste, rengøringsvenlige og driftsvenlige løsninger, både ude og inde. Samtidig er der en bevidsthed om en stram økonomi, så i valget af løsninger er dette også et parameter.

I det ydre arbejdes der med enkle, robuste og driftsvenlige materialer. Det store tag beklædes med stålplader/pandeplader i aluzink med tilhørende tagrender. Facader udformes med formur i lys grå beton, som suppleres af enkelte søjler i ubehandlet træ. Hvor der er udhæng på bygningen, udføres en åben lamelbeklædning på betonen. Vinduer og døre foreslås i natur alu.

I interiøret arbejde med en tilgang hvor der sikres robuste og berøringsvenlige materiale i ”menneskehøjde”. Gulve er således en kombination af linoleum, tæpper hvor der siddes på gulvet, epoxyløsninger i grove værkstedszoner og integrerede måtteløsninger ved indgange.

I alle fordelingsarealer tilstræbes få malede overflader, hvorfor der i stedet arbejdes med robuste pladebeklædninger i gangarealer. Som plade tænkes en cementbaseret plade i nedtonet nuance. Lofter tænkes overalt som en akustisk regulerende løsning, evt. som træbeton. I særlige områder kombineres denne med en lamelløsning. For at sikre den ønskede åbenhed mellem rum og funktioner, arbejdes flere steder med glasvægge, enten som fulde partier eller med lav brystning og glas over.

Fast inventar tænkes udført i lakeret krydsfiner, altid kombineret med tæppe eller linoleum på vandrette flader.

 

Præcisering af projektets funktionalitet ift. byggeprogrammets beskrivelser

Der er ingen ændringer i forhold til projektmiljøerne til de tre skoletrin. Ungemiljøet er som planlagt placeret ved og med adgang til udskolingens projektmiljø, som med et pædagogisk køkken er suppleret med et aktivitetsrum med et bordtennis- og poolbord. Musiklokalet med to øvelokaler er placeret ved udskolingens projektmiljø sammen med multirummet, som er indrettet, så det også kan anvendes til dans. Dette er ved denne placering med til at give ungdomsklubben endnu flere aktivitetsmuligheder.

Fællesarealet indrettes med et stort møbel, som på øverste niveau indeholder loungeområder til læsning af aviser m.v. Møblet etableres med en formidlingstrappe mod multirummet, så der vil være mulighed for at afholde fælles event for offentligheden og at samle alle skolens elever. Nederste niveau af møblet indeholder depoter til skolen, men også til lokalearkivet.

Lokalarkivet får mulighed for i stilleområdet at tilgå stillearbejdspladser.

Foreninger får mulighed for at booke to mødelokaler, som er placeret i skolens fællesareal. Mødelokalerne består af et mindre lokale med plads til 8 personer og et større til 25 personer.

Multirummet indrettes med spejle og grejskabe, så det kan rumme forskellige aktiviteter som foredrag, dans og dart, hvis de lokale foreninger ønsker at flytte deres aktiviteter dertil.

I fællesarealet er der en spisecafé til 80 personer, som kan bruges af eleverne i skoletiden og af fritidsbrugerne derefter. Der etableres en gangforbindelse til hallen med motorik/klatremuligheder. Forbindelsen kan bruges, som adgang til hallen, hvis der er aktiviteter i fællesområdet, som ikke må forstyrres. Madkundskab er placeret foran hallen med depoter og køle- /frysemuligheder for både skole og fritidsbrugere. Køkkenet etableres, så der er mulighed for lovligt at producere mad til salg, hvilket betyder meget for idrætsforeningerne og giver en fremtidig mulighed for at producere mad til salg til skolens elever. Madudsalget suppleres med service til 80 personer, mulighed for salg af kaffe og te. Ved siden af madudsalget etableres et opvaskerum med en tunnelopvaskemaskine. Køkkenpersonalet får adgang til separat omklædning og toilet i kælderen.

Der etableres udvendig adgang til kælderen fra boldbanen, så grej kan opbevares der. Det vil være muligt på sigt at etablere ekstra omklædningsfaciliteter i kælderen, som er et stort ønske fra fritidsbrugerne.

Der er etableret en ekstra ind-/udgang til udebanerne fra fællesarealet.