Seks venner tog på fisketur – to overlevede

Seks venner tog på fisketurNiels Nymann Højlund - Foto: Jens Emil Kirkegaard

Seks venner tog på fisketur – to overlevede – kom og hør en gribende livsfortælling i Kronen, Solvej 1, Grindsted mandag den 30. oktober kl. 19.30.

”Vandet var 16 grader. Over os skreg mågerne. Og vi råbte til hinanden. Og til Ham.”

Seks unge mænd er i 2010 på ferie sammen i Norge. Ferie med fællesskab, venskab, sjove stunder, fisketur. Under en fisketur går det galt med bådens motor, og båden tager vand ind. En bølge skyller ind over båden, og den kæntrer. De seks venner kæmper i vandet i timevis. Kun to overlever.

Lærer Niels Nymann Højlund, som overlevede forliset, fortæller og synger. Om levende og døde. Om at lære angstens ansigt at kende og komme til accept af egen lidenhed.

 

Alle er velkommen – Der er gratis entré skriver Indre Mission og Indre Missions Ungdom i en pressemeddelelse.