Klaus og Karin Strandholm underholdte 110 personer i Sdr.Omme Multicenter med Tip et hit

Klaus og Karin Strandholm underholdte 110 personerFoto: René Lind Gammelmark

Tirsdag aften var 110 personer til Aktive Kvinder Sdr.Omme’s arrangement med Klaus og Karin Strandholm i Sdr.Omme Multicenter

 

Kl. 19.00 gik Klaus og Karin Strandholm (Klaus er kendt fra Klaus og Servants) i gang med deres Tip et Hit arrangement

Netavisen Grindsteds Redaktør var en tur i Sdr.Omme Multicenter, hvor der var knald på humøret, og de to musikere formåede at få publikum lige fra starten.

Klaus havde for mange år siden nemlig spillet til bal med dans på Sdr.Omme Kro, og han spurgte publikum om der var nogen af de fremmødte der havde været på kroen til bal mens han spillede der – og rigtig mange af de fremmødte stak armene i vejret. Klaus sagde at så var det jo derfor han kunne kende så mange ansigter – og så var stemningen ligesom på plads.

Der var rigtig godt gang i musikken og kort før pausen omkring kl. 20.50 fik publikum det første spørgsmål… og efter kaffepausen hvor der var boller og æblekage, var Klaus og Karin i fuld gang igen, med musikalsk underholdning og spørgsmål.

Ud over Klaus og Karin havde de også en medhjælper der hjalp med teknikken

 

Har taget rundt med Tip et Hit siden 2015

Karin Strandholm fortæller at ægteparret har rejst rundt med Tip et Hit siden 2015, og har løbende udviklet på konceptet. Vi har kørt 7 sæsoner på DK4 på TV, hvilket har været med til at udbrede det endnu mere.  Vi har lige optaget 8 udsendelser, hvoraf de 4 er blevet vist – og der resterer 4.

 

Rigtig glad for at optræde

Når Klaus og Karin tager hjemmefra, er det første Klaus siger i bilen på vej på opgave: “Så lillemor, nu skal vi på ferie”.  Det føler vi faktisk mener Karin, det kan selvfølgelig godt være hårdt fysisk når vi er på job i Jylland i flere dage i træk. 

Klaus supplerer – jeg føler jeg leger når jeg arbejder.  Vi har lige så mange jobs nu som for 30 år siden.. Et halbal på 7 timer var faktisk hårdere end det vi laver her. Det var mere kvantitet. Her kommer vi tæt på publikum.   Vi har det på mange hylder, vi laver koncerter, tager til seniorklubber og på plejehjem. Vi tager også ud med bandet (Klaus og Servants -red).  Vi er selv afsted 3-4 gange om ugen, og 2 gange med bandet siger Karin.

Vi kan godt lide den vekselvirkning der er, for så er det seniorer, så er det koncert hvor det er et blandet publikum. Mellem 20- og 25% er private arrangementer.

 

Gode oplevelser under Corona

Jeg tror en af de største oplevelser jeg har haft de sidste 10 år, har været da jeg havde en person som publikum. Der var under Corona, hvor der ikke måtte komme nogen ud på plejehjemmene og besøge deres familie. Der tog jeg rundt og sang til jul, der var en på enestue der stortudede da jeg kom ind. Jeg sang “I am dreaming of a white christmas” – det betød meget for mig- jeg følte at jeg gjorde en forskel. Det er det vi ønsker med vores show, at gøre en forskel forklarer Klaus Strandholm.

Vi får energi af at være sammen med de glade publikummer fortæller Karin Strandholm.

 

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse