Af Kai Bayer
Købmand Holger Pallesen fortæller om jul i gamle dage – sendt på Lokalradio Grindsted den 11. december 1987
Tredje og sidste del:
Der var jo også varer, der var så populære dengang og som ikke findes i dag. Det var der.
Blandt andet en ting som kandis. Det ser vi jo ikke mere. Det blev der købt en del af til jul . Jeg kan huske, at vi fik kasser hjem til jul med kandis. Det skulle jo trækkes af nogle snore, som det sad på og vejes i poser. Det tog tid!
Og ja hvad havde vi mere? Jo, dadler. Dem fik vi hjem i store kasser, og dem måtte vi ligefrem stå og skære ud i blokke for at få dem ud af kasserne.
Vi fik jo heller ikke varerne færdigpakkede dengang. Vi skulle stå og veje det hele ud i poser, og det kunne da aldrig gå i dag. Det var en streng tid, men det var sjovt. Vi nød det i hvert fald.
De mest travle dage var jo så lige de to sidste dage før jul.
Jeg kan huske, at i de første dage af december begyndte folk så småt at bage, og der stod vi så med vores krydderier og vores sirup og skulle have det fra kasser og sække op i glas og flasker, og det var jo ikke noget, som der var nogen penge i. Det gav ikke rigtig nogen penge i kassen det der, det var først de to- tre sidste dage når kunderne skulle have vin, spiritus og cigarer og den slags ting, at det begyndte at give penge i kassen
Men altså – julen i 1946 var så helt anderledes end i 1945.
Men vi havde jo lige så meget vareknaphed i 1946 og i en del år efter besættelsen. Jeg har et træk, som jeg kan huske – jeg synes faktisk, at det var helt morsomt – det var fra min tid i Handelsforeningen. Der var et år, hvor vi havde flyttet juleudstillingerne tilbage til den 28. eller 29. november – det passede os bedst, og vi havde en tombola på Torvet, som vi ikke måtte afholde i december, og så syntes vi, at når den søndag lå allersidst i november, så kunne kunne vi godt lave juleoptog den dag.
Og der lød et ramaskrig uden lige. Der var mange protester over, at vi rykkede juleoptoget til november . Der var et læserbrev i avisen, der var underskrevet af mange, mange borgere, men det blev altså den søndag, og jeg kan huske, at en af underskriverne – det var faktisk en, som vi kom lidt sammen med – hun var leder af børnehaven i Fynsgade , frøken Nielsen, og hun havde jo også skrevet under på det læserbrev. Og det var jo i avisen en 14 dage inden juleudstillingen. Men hvad sker der? Jeg kommer hjem og ser, at min kone har købt et blad, der hed ”Børnehavejul” og det havde hun i hvert fald købt 8 dage inden juleudstillingen, og det var sendt ud oppe fra Fynsgades Børnehave, så nu kunne jeg jo drille Frøken Nielsen med, at hun begyndte at holde jul længe inden vi havde juleudstilling!
